Indlæser...

Suveræne Federer finaleklar

Schweiziske Roger Federer demonstrerede suverænt og overlegent spil, da Jo-Wilfried Tsonga blev slået. Nu venter Andy Murray i finalen ved Australian Open

11:34, 29. jan 2010 | Ritzau /Sport

Annonce

Roger Federer klar til finalen mod Andy Murray i Australien (Foto: Getty Images)
Roger Federer klar til finalen mod Andy Murray i Australien (Foto: Getty Images)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Roger Federer smashede med baghånden, han ramte linjerne efter behag og fik flere gange sin modstander ud af balance.

Med andre ord gjorde den schweiziske verdensetter stort set alt til perfektion, da han spillede sig i finalen ved Australian Open med en sejr over Jo-Wilfried Tsonga på 6-2, 6-3 og 6-2.

Franskmanden drev til sidst rundt på banen som en bokser, der havde modtaget flere knockout-slag.

Federer viste fra start, at opgøret kun kunne få en udgang. Efter at første sæt var vundet 6-2, så fortsatte ydmygelsen af Tsonga på samme måde i andet og tredje sæt.

Franskmanden fik til sidst afværget Federers første matchbold, da han gik frem til nettet og smashede bolden ned på den suveræne modstanders banehalvdel. Men få sekunder senere var kampen overstået efter blot en time og 27 minutters spil.

Roger Federer møder i søndagens finale skotten Andy Murray.

Annonce