Indlæser...

Mere konkurrence til Caroline Wozniacki?

Først Clijsters, så Henin - nu overvejer Martina Hingis også et comeback til tennissporten

09:13, 06. feb 2010 | Troels Christensen

Martina Hingis - er hun på vej tilbage? (Foto: AP)
Martina Hingis - er hun på vej tilbage? (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Kim Clijsters kom tilbage og vandt US Open, før landsmaninden Justine Henin var tæt på at gøre hende kunststykket efter med en finaleplads i Melbourne.

Nu pønser Martina Hingis tilsyneladende også på at pakke tasken igen-igen.

Schweizeren, der i 1996 blev den yngste vinder af en Grand Slam og siden vandt dem alle, gjorde også comeback i 2007, men måtte træde af igen, da det blev afsløret, at hun havde haft næsen i kokaindåsen.

I første omgang har hun dog kun tilmeldt sig den amerikanske prof-liga, World Team Tennis, og hævder, at hun ikke føler sig klar til den megen rejsen på WTA-turen.

Men lysten til tennis er vakt til live:

– Jeg kan simpelt hen ikke lade være, siger hun.

Annonce