Indlæser...

Caroline: Fightede for hvert point

- Det var en tough match, siger danskeren efter tresæts-sejren over Vania King - nu venter russiske Maria Kirilenko i tredje runde i Indian Wells

09:23, 13. mar 2010 | Peter Elsnab

Caroline Wozniacki kom endelig i kamp igen efter fire ugers kamppause, da hun fredag besejrede amerikanske Vania King. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki kom endelig i kamp igen efter fire ugers kamppause, da hun fredag besejrede amerikanske Vania King. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

I to og en halv time måtte Caroline Wozniacki fredag aften kæmpe for at besejre verdensranglistens nummer 76, amerikanske Vania King, i anden runde af den store WTA-turnering i Indian Wells i Californien.

- Jeg blev bare ved med at fighte for hvert eneste point. Vania spillede rigtig, rigtig godt, og det var en tough match, men jeg er lykkelig for, at jeg klarede mig igennem, siger Caroline Wozniacki, der endda var bagud 1-4 i tredje sæt, før hun vandt 5-7, 6-2, 6-4.

Ikke slut endnu
- Jeg sagde til mig selv, at det ikke var slut endnu. Hun skulle stadig bruge to partier mere for at vinde kampen. Da hev jeg mig op, og jeg tror også, hun blev en smule nervøs, fordi hun afgøre kampen. Jeg blev bare ved med at hænge på, siger den andenseedede dansker, der i tredje runde nu skal op mod Maria Kirilenko.

Den 32.seedede russer besejrede i anden runde franskmanden Virginie Razzano med 7-5, 6-3. Kirilenko rangerer pt. som nummer 36 i verden med en højeste placering som nummer 18 for halvandet år siden.

I dette års Australian Open viste hun dog klasse, da hun nåede kvartfinalen.

Annonce