Indlæser...

Fin lodtrækning til Caroline

Danskeren er seedet som nummer to i den store WTA-turnering i Miami, der for de seedede begynder på torsdag

00:06, 23. mar 2010 | Peter Elsnab

Caroline Wozniacki besejrede Elena Dementieva i ottendedelsfinalen i fjor, men tabte derefter kvartfinalen til Svetlana Kuznetsova. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki besejrede Elena Dementieva i ottendedelsfinalen i fjor, men tabte derefter kvartfinalen til Svetlana Kuznetsova. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

De otte topseedede
1. Svetlana Kuznetsova
2. Caroline Wozniacki
3. Venus Williams
4. Victoria Azarenka
5. Elena Dementieva
6. Agnieszka Radwanska
7. Jelena Jankovic
8. Na Li
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Caroline Wozniacki har overtaget andenpladsen på verdensranglisten, men i forhold til seedninger får det først effekt efter den store WTA-turnering i Miami, der for de seedede spillere begynder på torsdag.

Trods afbud fra verdensranglistens nummer et, Serena Williams, er danskeren derfor 'kun' seedet som nummer to i Miami efter topseedede Svetlana Kuznetsova, som danskeren ellers har overhalet på verdensranglisten i denne uge.

Caroline Wozniacki har dog fået en på papiret ganske fin lodtrækning i Miami, hvor hun som seedet indtræder i anden runde blandt de 96 spillere.

Her skal hun møde vinderen af opgøret mellem en kvalifikationsspiller og den 19-årige wildcard-spiller Heather Watson, der som bl.a. vinder af juniorernes US Open i fjor er et af briternes store håb for fremtiden. Foreløbig rangerer Watson dog blot som nummer 406 i verden ...

Henin og Clijsters er med
Klarer Caroline Wozniacki sig videre til tredje runde, venter efter planen den 32. seedede Maria Kirilenko, som danskeren besejrede let i to sæt i den netop overståede turnering i Indian Wells.

I ottendedelsfinalen kan modstanderen, hvis seedningerne holder, blive den 15. seedede italiener Francesca Schiavone, mens Elena Dementieva som femteseedet kan vente i kvartfinalen.

Men det kunne også blive et møde med den useedede comeback-dronning Justine Henin, der er i samme ottendedel af turneringen som Dementieva.

Skulle Caroline Wozniacki nå semifinalen kan det blive til et gensyn med overmanden fra Indian Wells-finalen, Jelena Jankovic, der er seedet som nummer syv, fjerdeseedede Victoria Azarenka eller 14. seedede Kim Clijsters.

Annonce