Indlæser...

Carolines onde ånd videre i Charleston

Den 2. seedede serber Jelena Jankovic vandt i Charleston - se hvem Caroline Wozniacki møder i 2. runde

09:24, 14. apr 2010 | Thor Carlskov

Annonce

Jelena Jankovic. (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Jelena Jankovic er videre til 2. runde i Family Circle Cup med en hårdt tilkæmpet sejr på 2-6, 6-4 og 6-3 over rumænske Edina Gallovits.

Den serbiske 7'er på verdensranglisten er seedet to i grusturneringen i Charleston, der har danske Caroline Wozniacki som topseedet.

Jankovic er en af de topspillere, som Caroline aldrig har slået. Den indbyrdes statistik siger 4-0 til den 25-årige serber, som tilbage i 2008 stoppede danskeren i både Wimbledon og US Open.

Da de mødtes i finalen i Indian Wells tidligere i år vandt Jankovic 6-2 og 6-4.

Wozniacki spiller i dag kl 17.30 i 2. runde af Family Circle Cup mod tjekkiske Barbora Strycova (76 i verden), der slog amerikanske Carly Gullickson 6-2, 6-3 i 1. runde.

Annonce