TV: Dommer afviser flirt med Caroline

NEW HAVEN (Ekstra Bladet): Mens en stor del af det mandlige publikum har blikket rettet mod de feminine ynder på WTA-turen, er Kader Nouni hævet over den slags.

I bogstaveligste forstand.

Den franske stigedommer har efterhånden samlet sin egen lille fanskare derude, hvor der kæmpes om langt større beløb end den hyre, han selv kan trække hjem for sine 30 årlige ugers tjeneste i sportens højesteret.

– Næh, du kan ikke være i det her for pengene. Du kan lige leve af det, og du må tage oplevelsen som en del af lønnen.x

– Det er et af livets valg, og for mig er det fantastisk. Jeg elsker mit job, siger han med den dybe, bløde stemme, som har fået nogen til at kalde ham for tennissportens Barry White.

Stemmen lød for nogle år siden som Inspector Clouseau fra ’Den Lyserøde Panter’, når han forkyndte, at stillingen var fifteen-løøøwe.

Siden har han fået opjusteret sin engelske udtale, mens afro-frisuren og de afslappede armbevægelser stadig er hans varemærke.

Ekstra Bladet deler et halv-tarveligt hotel med Nouni, plus et halvt hundrede andre dommere og linjedommere i New Haven – samt en fyraftensøl.

– Det er da okay med opmærksomheden, så længe jeg bliver genkendt for mit gode arbejde og ikke for mine fejl. Man ved aldrig, hvornår det kan blive omvendt, smiler Nouni.

– Det kan da godt være, jeg ser meget afslappet ud, mens musikken spiller under et sidebytte. Jeg er en meget afslappet type, men det er også vigtigt, at du over for spillere i kamp kan fremstå rolig og kommunikere fornuftigt med dem.

Et job, der kræver psykologisk indsigt?

– Det handler om fingerspidsfornemmelse og kommunikation. Du må forstå, at spillerne kan være oppe at køre på de vigtige point, og så må du møde dem med neutralt ansigt, svarer turens eneste mandlige dommer.

– Det var tilfældigt, at det var WTA, der tilbød mig et job, men ja, jeg er den eneste mand. Det er som at have et harem, griner han.

Så du flirter lidt?

– Nej, jeg flirter ikke. Jeg ved godt, at der på youtube ligger et klip med Caroline Wozniacki, men det gør jeg selvfølgelig ikke. Du lærer dem selvfølgelig at kende, men vi hilser bare høfligt.

Men indrøm nu bare, at du sidder deroppe og nyder synet.

– He-he, nej, det har jeg da ikke tid til. Jeg følger jo bolden.

Hvilke egenskaber skal en god dommer ellers have?

– Du skal selvfølgelig have gode øjne, være god til at kommunikere, og så skal du kunne bevare roen, selv om du måske ikke er rolig indvendig. Jeg kan da svede som Niagara på et sekund, hvis situationen opstår.

Hvis du kommer i tvivl?

– Ja. Og du ved, at du er på tv, hvor selv de mindste ting bliver opfanget.

Hvorfor valgte du sådan et job?

– Jeg elsker tennis. Jeg spillede selv fra jeg var ni år gammel. Det andet kom som 14-årig, og først var det for sjov hjemme i Perpignan, men så blev det mere seriøst.

– Det gik op for mig, at jeg nok havde en større chance for at nå French Open som dommer end som spiller. Paris var det store mål, og da jeg først kom indenfor, var næste mål Centre Court og så at få en finale.

Det er siden blevet til en håndfuld for 34-årige Nouni, mens man i andre Grand Slams prioriterer nationale dommere.

– Det handler om, hvilke drømme du havde som dreng. Min var at rejse i tennis, siger Nouni, der godt er klar over, at det kræver en forstående kæreste, hvis han skal blive i kufferten.

Har spillerne forandret sig gennem din dommertid?

– Ja, især hvis du sammenligner med McEnroe og Becker. Nutidens spillere forstår, at hvert eneste point tæller, og at du er nødt til hurtigt at komme tilbage til din koncentration.

Hvad er det værste, du er blevet kaldt?

– Ha. Det sker jo tit på deres eget sprog, men for det meste er de høflige.

For et par år siden under Wimbledon nægtede du to gange Serena at gå på toilettet?

– Jeg må ikke tale om konkrete kampe eller spillere, men, øh, jeg fulgte bare reglerne.

– Faktisk er vi dommere jo de eneste, der siger nej til spillerne, som ellers stort set får, hvad de vil have af alle andre.

Hawkeye giver dem heller ikke ret hver gang. Hvordan har en dommer det med den opfindelse?

– Jeg kan lide den. Det er godt for tennis, for publikum, for tv, for spillerne. Du kan få et point afgjort med det samme. Selvfølgelig bliver jeg også eksponeret, men det holder dig på tæerne, for du har ikke råd til så mange fejl.