Indlæser...

Wozniacki: Ville være som Kournikova

Det er ikke mandagens modstander, Maria Sharapova, danskeren har set op til

13:44, 05. sep 2010 | Peter Elsnab

Caroline Wozniacki havde gang i autografskrivningen efter sejren over Chan Yung-jan i går. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki havde gang i autografskrivningen efter sejren over Chan Yung-jan i går. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Det ligner på forhånd noget af et brag, når topseedede Caroline Wozniacki i morgen møder den tidligere verdensetter Maria Sharapova i fjerde runde af Grand Slam-turneringen US Open i New York.

Men det er ikke den 23-årige russer, Wozniacki har i tankerne, når hun skal fortælle, hvem hun har set op til af de mange gode russiske spillere, der er dukket op det seneste årti.

- Well, helt ærligt, så har det altid været Kournikova, jeg ville være som, siger Caroline Wozniacki med henvisning til den tidligere top 10-spiller Anna Kournikova, der endte med at blive mere kendt for sit ydre, end for sine tennisresultater.

- Jeg syntes, hun var enormt køn, og hun håndterede det hele på en fin måde. Man kunne se hende overalt i reklamer. Jeg hælder mere til kournikova, siger den danske stjerne.

Annonce