Indlæser...

Her er Wozniackis vej til finalen

Mens favoritterne gør det godt i den anden turneringshalvdel, er de faldet som fluer i Caroline Wozniackis halvdel. Se det tilbageværende program her

00:33, 07. sep 2010 | Hans-Henrik Hare

Miss Sunshine, som de kalder Caroline Wozniacki i USA, var lutter smil umiddelbart efter sejren over Maria Sharapova. (Foto: AP)
Miss Sunshine, som de kalder Caroline Wozniacki i USA, var lutter smil umiddelbart efter sejren over Maria Sharapova. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Sidste år faldt favoritterne som fluer, mens Caroline Wozniacki efterfølgende sendte deres overkvinder ud af turneringen og til sidst nåede finalen.

I dette års udgave af US Open er danskeren nu steget til rollen som topseedet, men igen i år oplever danskeren, at der i hendes halvdel af turneringen sker et favoritfald, mens hun selv stormer ind i slutkampene.

Således er seedede spillere som Jelena Jankovic, Agnieszka Radwanska og senest Svetlana Kuznetsova røget ud.

Det betyder, at Wozniacki i kvartfinalen står overfor Dominika Cibulkova - og ikke Kuznetsova, der mandag blev ekspederet ud af årets sidste Grand Slam-turnering af slovakken.

Estiske Kaia Kanepi har mandag aften slået Yanina Wickmayer - sidste års semifinalist - ud i tre sæt. Tidligere har Kanepi slået fjerdeseedede Jankovic ud.

Det betyder, at den højestseedede spiller, Wozniacki kan møde i en eventuel semifinale, er syvendeseedede Vera Zvonareva fra Rusland. Hun skal dog lige overvinde tyske Andrea Petkovic tirsdag i 4. runde, inden vinderen møder Kaia Kanepi i kvartfinalen.

I den anden halvdel står favoritterne i kø for at nå slutkampen.

Forsvarende mester og andenseedede Kim Clijsters møder Samantha Stosur, der er seedet 5. Endelig mødes Francesca Schiavone (seedet 5) og Venus Williams (seedet 3) i den sidste kvartfinale.

Annonce