Indlæser...

Caroline: Det var ren overlevelse

Caroline Wozniacki var lettet over at komme igennem og føler sig meget bedre rustet til semifinalen end sidste år

04:36, 09. sep 2010 | Troels Christensen

- Det var selvfølgelig meget svært derude, når det blæste så meget, siger Caroline Wozniacki, der føler sig bedre rustet til semifinalen end sidste år. (Foto: AP)
- Det var selvfølgelig meget svært derude, når det blæste så meget, siger Caroline Wozniacki, der føler sig bedre rustet til semifinalen end sidste år. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

NEW YORK (ekstrabladet.dk): Caroline Wozniacki viste igen sin evne til at tilpasse sig nye forhold, og det så hun også selv som nøglen til sejren.

- Det var selvfølgelig meget svært derude, når det blæste så meget. I den ene ende skulle du bare røre bolden, og i den anden skulle du virkelig slå igennem.

- Men helt tilfældigt synes jeg ikke, det var. Det handler om at kunne justere sit spil. Jeg vidste, at det handlede om at holde stor margin til linjerne og spille så sikkert som muligt.

- Nåede du aldrig at blive nervøs for et tredje sæt under de forhold?

- Man tænker da hele tiden på at holde fokus på næste bold, for ellers kunne andet sæt hurtigt være røget for mig, forklarede Wozniacki, der først følte, at overtaget svingede over til hende, da hun brød til 6-5.

Stemningen på store Arthur Ashe Stadium nåede aldrig op på orkan-niveau.

- Men det er altid fedt at spille derinde. Også sådan en aftenkamp, mente Caroline, som føler sig bedre rustet til sin semifinale end sidste år:

- Helt sikkert. Nu ved jeg, hvordan det er at spille sådan en kamp. I år har jeg meget mere erfaring med.

Annonce