Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Historisk Nadal elsker 'sin' French Open

Rafael Nadal kalder French Open for en ganske særlig turnering efter sin ottende titel i Paris

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

I mange år blev mændenes French Open regnet for at være Björn Borgs turnering, efter at det lykkedes svenskeren at vinde seks titler i Paris i løbet af bare otte sæsoner.

Men gruset på Roland Garros-anlægget har endegyldigt fået sin nye konge med Rafael Nadals finalesejr i 2012-udgaven af turneringen - den syvende af slagsen i otte forsøg.

Spanieren hyldede efter finalesejren da også grand slam-turneringen som sit yndlingsstop på ATP Touren.

- Det er den allermest specielle tennisturnering for mig i hele verden. At være tilbage på centre court igen i endnu en finale er uforglemmeligt.

- Det er meget følelsesladet for mig, og det er et af største øjeblikke i min karriere. Jeg spillede mod verdens bedste i dag, det er utroligt, sagde spanieren, da han endnu engang fik overrakt vindertrofæet.

Læs også: Se også: Spillede for en halv mia. på Nadal-Djokovic

Novak Djokovic, der gik glip af muligheden for at sidde på alle fire grand slam-titler på én gang, fremstod som en god taber efter nederlaget.

- Jeg føler mig privilegeret over at være i en position, hvor jeg står i en finale på Roland Garros.

- Jeg nød kampen, men Nadal spillede bedre. Jeg er nødt til at vende tilbage og spille endnu bedre, sagde serberen, der endnu ikke har prøvet at vinde i Paris.

Det var dog ikke første gang, at han prøvede at tabe til Rafael Nadal på grus, tværtimod.

Spanieren slog også Djokovic i finalerne i grusturneringerne i Monte Carlo og Rom tidligere på sæsonen.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik