Caroline Wozniacki, der i øjeblikket lader op til Wimbledon ved turneringen i
Eastbourne, har trods ti måneders titeltørke et dyk på verdensranglisten
ikke mistet troen på, at hun kan vinde den kommende grand slam i London.
– Jeg tror, jeg kan vinde Wimbledon i år, det skal jeg tro på. Kvindernes
række er så åben i øjeblikket, og dybden af kvalitets-spillere er vokset
markant de seneste ti år, siger hun til Daily Mail.
– Du ved aldrig, hvad der sker. Der er hele tiden overraskelser og spillere,
du ikke havde forventet at se i kvart- og semifinaler, siger hun og peger
på italienske Sara Erranis færd til finalen i French Open forleden.
Læs også: Se også: Sensation i Wimbledon-optakt
Danskeren fortsætter i den sydøstengelske badeby med at træne intensivt med
svenske Thomas Johansson, som hun også har gjort det de seneste uger hjemme
i Monaco, og det bliver interessant at se, hvad den tidligere grand
slam-vinder kan tilføre hendes spil.
– Jeg kan godt lide Eastbourne. Det er et godt sted at være op til Wimbledon.
Det er godt både at få trænet og spillet kamp på græs.
– Det er et underlag, hvor du virkelig skal være på tæerne. Det kan hurtigt gå
din vej, og det kan lige så hurtigt gå den modsatte.
Læs spilforslaget: Se også: Caroline er overvurderet
