LONDON (ekstrabladet.dk): Prins Charles er klar til at tage imod den danske
tennisprinsesse Caroline Wozniacki på Centre Court, hvor han i øjeblikket
overvære Roger Federer udmanøvrere italienske Fabio Fognini.
Hun har netop varmet op med Thomas Johansson i en styrende rolle og med Piotr Wozniacki som velvillig bolddreng, og fokus var entydigt: Det handler om de første slag i duellerne, serv, retur og opfølgning.
Den svenske træner sluttede af med at lade Caroline straffe korte bolde, og står det til ham, så får vi en aggressiv dansker at se på den fine bane indenfor en halv time.
Thomas Johansson var glad for, at Caroline trods alt fik mærket både modstander og bane i fire partier, før regnen afbrød kampen i går, men han ser gerne, at hun i endnu højere grad kan få det ud i kamp, som hun præsterer til træning.
Kampen mod Tamira Paszek genoptages ved stillingen 2-2. Wozniacki skal serve.
