Da Ekstra Bladet i juni som første medie kunne afsløre Caroline Wozniacki kun
iført undertøj, fulgte så mange efter, at interessen eksploderede til en
global reklame-bombe.
Den sendte behagelige rystelser til Herning, hvor folkene hos JBS kunne glæde
sig over, hvor effektivt tennisprinsessen fik servet parternes nye fælles
kollektion, ’This is me’, i spil – adskillige måneder før lingeriet rammer
hylderne.
– Ja, vores pressrelease gav i den grad gratis reklame og udløste en masse
interesse. Der var 100 millioner views på yahoo.com inden for 24 timer.
Billederne gik jorden rundt, og vi blev selv kontaktet af medier som CNN og
Bild, fortæller Morten Skou, international salgschef hos JBS.
Læs også: Se også: Endnu en Wozniacki-rival
trækker sig
– Vi ville egentlig gerne have holdt igen, men vi kunne godt mærke, at det
kunne vi ikke, da først billedmaterialet lå ude blandt forhandlere. Det
åbnede en masse døre. Pludselig blev vi kontaktet af nye distributører og
forhandlere.
Den slags er selvfølgelig et positivt problem for en producent, der nu gør
klar til at lange Caroline-trusser over disken i Europa, USA og Australien,
mens andre kontinenter kan følge.
Helt overraskede var man da heller ikke.
Pigernes tur
Allerede i marts var firmaet bekendt med, at Caroline var det niende mest
googlede sportsnavn. Og i dag afslører Morten Skou gerne, at man i hele to
år havde arbejdet på at vinde Wozniacki for ideen.
– Vi havde lavet herreundertøj i 73 år og ville gerne satse på pigerne. Vi
tror 100 procent på, at Caroline bliver et brand, der holder længere end
hendes tenniskarriere.
Læs også: Se også: Caroline: Jeg føler mig
hjemme her
– Vi blev heller ikke skuffede, da hun mødte frem. Hun havde virkelig sine
egne meninger med. Det var vildt sjovt for os. Hun er utrolig professionel.
Kontrakten rækker langt ud i tiden, og Morten Skou bekræfter, at Caroline –
ud over et fast beløb – scorer 10-15 procent i royalties.
– Kan det ikke bekymre jer, at jeres blikfang er gledet ned ad
ranglisten?
– Slet ikke. Hun skal nok komme op igen. Det går frem og tilbage for selv de
største stjerner, og hun er altså kun 22 år.
Læs også: Se også: Wozniacki mod overkommelig
svensker
Caroline Wozniacki klædte i går russiske Ekatarina Makarova af i to sæt i New Haven.
