Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova spillede sig fredag videre til
1/8-finalen i Grand Slam-turneringen US Open og bekræftede derefter, at
forholdet til sin forlovede er slut.
Sharapova skulle efter planen have været gift med basketballspilleren Sasha Vujacic i november i Istanbul, hvor den tidligere NBA-spiller i dag er på kontrakt.
- Det har været en skøn periode for os begge. Vi respekterer hinanden meget, og jeg anser ham fortsat for en ven, siger Sharapova ifølge AFP og indrømmer, at det er den propfyldte sportskalender, der har skadet forholdet.
Læs også: Se også: Teenager sender Kim Clijsters på pension
Sharapova har ikke ladet sig distrahere ved US Open, hvor hun fredag besejrede amerikaneren Mallory Burdette med 6-1, 6-1.
Russeren, som vandt US Open i 2006, møder nu sin landsmand Nadia Petrova om en plads i kvartfinalen.
