Det blev endnu nemmere end forventet for Novak Djokovic at nå kvartfinalen i
US Open.
Den forsvarende vinder af sæsonens sidste grand slam-turnering kunne se sin modstander, schweizeren Stanislas Wawrinka, trække sig midt i tredje sæt med en skade.
Inden schweizeren afbrød kampen, var Djokovic imidlertid godt på vej mod en sikker sejr.
Han førte 6-4, 6-1, og i tredje sæt var han foran 3-1 efter blot halvanden time på Louis Armstrong Stadium.
Stanislas Wawrinka modtog behandling fra sin træner på banen, men kunne ikke fortsætte.
Læs også: Se også: Farvel og tak til grædefærdig Roddick
Novak Djokovic møder enten amerikaneren Andy Roddick eller argentineren Juan Martin del Potro i kvartfinalen, der spilles torsdag.
Serberen, som aktuelt ligger nummer to på verdensranglisten, har endnu ikke tabt et sæt i årets udgave af US Open.
Novak Djokovic vandt US Open første gang i sidste sæson, og han har fem grand slam-trofæer på sin sejrsliste.
