Allerede dagen efter at Danmarks tennisstjerne Caroline Wozniacki sluttede 13
måneders titeltørke ved at vinde Korea Open, var hun klar på tennisbanen i
Tokyo til Pan Pacific Open.
Her fortsatte danskeren den nyfundne sejrsstime, da hun med hiv og sving besejrede serberen Bojana Jovanovski med 6-0, 3-6 og 6-4 i første runde af 12 millioner kroners-turneringen.
LÆS OGSÅ: Se også: Caroline kæmpede sig videre i Tokyo
Kampen blev afbrudt midt i tredje sæt ved stillingen 3-3 på grund af regn og torden, og den pause faldt på et tørt sted, fortalte Caroline Wozniacki efter kampen.
- Jeg var rigtig heldig, at regnen kom ved 3-3 i tredje. Jeg følte mig træt, og det var mig lidt tid til at slappe af og få min krop tilbage på sporet, siger hun til nyhedsbureauet Reuters.
I anden runde skal danskeren møde Daniela Hantuchova, der slog Ekatarina Makarova i sin førsterundekamp med 6-4, 4-6 og 6-3.
