Persondata politik

Storsponsor dropper Wozniacki

Yonex har valgt at stoppe samarbejdet med Caroline Wozniacki, efter det kom frem, at hun er vendt tilbage til sin gamle ketcher fra Babolat

« Forrige
Næste »

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

De tog sig deres betænkningstid, men nu er sagen klar; ketcher- og sportstøjfirmaet Yonex dropper samarbejdet med Caroline Wozniacki.

Bekræftelsen kommer fra den nordiske Yonex-direktør, Benni Holst Andersen, overfor Ekstra Bladet. Hele episoden, hvor Wozniacki i sidste måned blev fanget med en spraymalet ketcher, der lignede alt andet end en Yonex-ketcher, har altså fået alvorlige konsekvenser for den danske tennisstjerne.

Se også: Caroline i sponsor-drama: Fanget med forkert ketsjer

- Vi har stoppet kontrakten med Caroline, siger Benni Holst Andersen til Ekstra Bladet.

Det har været en svær beslutning for firmaets ledelse at tage, for Caroline kom på kontrakt med Yonex, da hun stadig lå nummer et på verdensranglisten. Det var derfor planen, at verdens bedste tennisspiller skulle være en murbrækker hvad tennisketchere angår på det asiatiske marked.

Se også: Afsløring: Spiller Wimbledon med hemmelig ketsjer

- Vi er meget ærgerlige over det. Det er en rigtig kedelig sag, lyder det fra Holst Andersen.

Alt peger på at Caroline Wozniacki vender tilbage til det franske fabrikat Babolat, der var med til at sende hende til tops på verdensranglisten - og det ærgrer selvfølgelig Yonex.

- Vi er meget kede af det, specielt også her i Norden, understreger Benni Holst Andersen, der altså ikke længere skal se Caroline rende rundt i sit hjemland i et frugtbart samarbejde med Yonex.

Se også: Forbløffet Yonex-direktør: Hun lå nummer et i et år med den ketsjer

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik