Persondata politik

Caroline fyrer igen-igen sin træner

I forvejen var kemien dårlig, og da Thomas Högstedt uventet valgte at tage på ferie, blev det dråben for Wozniacki

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

 

Først var det adios til Ricardo Sanchez, så adjö til Thomas Johansson, og nu er samme budskab blevet formidlet til Thomas Högstedt.

Samarbejdet mellem den ellers velansete svenske træner og danske Caroline Wozniacki er overstået efter godt tre måneder.

Et samarbejde, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger har slået dybe revner på det seneste med skarpe meningsudvekslinger mellem træner og spiller og en kommunikationslinje mellem dem, der pludselig døde helt.

Det sidste betød, at Caroline Wozniacki torsdag i sidste uge stod uden hverken træner eller hittingpartner i Dubai – og uden at kunne få fat på Högstedt.

– Allerede før Australian Open vidste vi, at det samarbejde næppe ville holde over længere tid. Caroline nød det ikke, men hun var villig til at give det et forsøg mere.

Se også: Ny grand slam-fiasko: Wozniacki ude i Australien

– Siden brød kommunikationen ned imellem dem, og han var ikke helt tydelig omkring sine planer. Caroline troede, han var på vej til Dubai, og så fik hun i stedet at vide, at han var taget på ferie.

-Det er et vigtigt tidspunkt på sæsonen for Caroline, og jeg ved, at det frustrerede hende. Det endte så også med at blive det halmstrå, der knækkede kamelens ryg, siger hendes manager John Tobias til Ekstra Bladet.

- Jeg gav det virkelig en chance, siger Caroline Wozniacki fra Dubai, hvor hun i disse dage i stedet træner med sin far.

Hun har allerede udset sig en ny træner. Se hvem, der afløser Högstedt i Ekstra Bladet torsdag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik