Persondata politik

Dopingjagt på tennisstjernerne

Det internationale tennisforbund sætter dopingjagten ind på tennismillionærerne

  • Nadal, Federer og andre af tennistoppens største stjerner kan godt vænne sig til tanken om, at de snart skal testes i hoved og røv, som cykelrytterne har været vant til i årevis
Nadal, Federer og andre af tennistoppens største stjerner kan godt vænne sig til tanken om, at de snart skal testes i hoved og røv, som cykelrytterne har været vant til i årevis
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Den digre rapport om pedalsvindleren Lance Armstrong listede en lille flugtning over nettet, og bolden blev liggende.

Doping-debatten har fået tag i tennissporten med de mange millioner, der tilsyneladende har levet i egen, fredelig selvforståelse.

For testes der overhovedet i et omfang, der gør det rimeligt at tale om en ren sport?

Det internationale tennisforbund, ITF, foretog i 2011 sølle 195 urinprøver og 21 blodtest uden for konkurrence. Og under konkurrence blev 2019 af i alt 2150 test gennemført via de knap så afslørende urinprøver.Til sammenligning foretog UCI inden for cykelsporten 3314 blodtest uden for konkurrence.

Læs også:

Se også: Specialenhed skal jagte dopingsyndere

Men nu sættes jagten mere målrettet ind, bebuder Stuart Miller, chef for ITF's antidopingprogram, over Ekstra Bladet: - Vi kigger meget, meget grundigt på et program med biologiske pas i tennis, siger han med henvisning til det regelmæssige blodtestningsprogram, som man kender fra cykling og atletik.

- Det ville være rart, hvis tennis kan etablere sådan et system i 2013. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, hvornår det sker, for vi vil være sikre på, at vi gør det ordentligt. Men vi arbejder hårdt på at øge antallet af test uden for konkurrence og især blodtest.

Læs også:

Se også: Sjov tennis: Federer taler for hurtige baner

Sporten har især hos herrerne udviklet sig til dueller blandt rene supermænd. Det tog Novak Djokovic næsten seks timer at besejre Rafael Nadal i finalen i Australian Open i januar.

Men strabadserne bliver godt betalt. Da serberen mandag aften havde vundet sæsonfinalen i tennis, kunne han således sætte mere end ti millioner kroner i banken. Efter fem kampe.

Omvendt har ITF's dopingenhed de senere år måttet operere med et årligt budget på under 15 millioner kroner, og det har fået Dick Pound, tidligere formand for Det internationale dopingagentur, WADA, til at spørge: - Er det beløb afsat for at få succes eller for at dække deres røv?.

Læs også:

Se også: Piotr: Fysikken vigtigere end spillet nu

Roger Federer er klar i mælet, når det gælder dopingtesst:

- Jeg føler, at jeg bliver testet mindre i dag end for seks, syv, otte år siden. Jeg kender ikke grunden, men jeg er enig i, at vi ikke har ret mange blodtest. Jeg synes, vi skulle løfte det tal. Det er vitalt, at sporten forbliver ren. Vi har en god historie på den front, og den vil vi gerne bevare.

Kvinderne slår syv kors:

- Jeg bliver testet tit. Jeg oplever det som et ret intenst system, og jeg ved, at de andre spillere har det på samme måde, siger Serena Williams, mens Maris Sharapova besværer sig over det ubekvemme i at skulle lukke en fremmed mand ind meget tidligt om morgenen:

- Det er en meget akavet situation, når man står der i sin morgenkåbe, og hunden gør.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik