Persondata politik

Alt åbent i Davis Cup-finale

Holdkonkurrencen Davis Cup er uafgjort efter fredagens singler. Tjekkiet går efter sjælden dobbelt-titel

  • Tomas Berdych fik udlignet til 1-1 efter sejr i femsætsgyser mod Nicolas Almagro. (Foto: AP/Marko Drobnjakovic)
Tomas Berdych fik udlignet til 1-1 efter sejr i femsætsgyser mod Nicolas Almagro. (Foto: AP/Marko Drobnjakovic)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

 

Efter de første herresingler står Spanien og Tjekkiet lige i holdkonkurrencen om årets Davis Cup-trofæ.

Spanske David Ferrer, som ligger nummer fem på verdensranglisten, åbnede mændenes tennisfinale med en sikker sejr over Radek Stepanek i tre sæt. Derfor var der pres på tjekkerne i fredagens anden singlekamp.

Den tjekkiske stjerne Tomas Berdych mødte her Nicolás Almagro, og Berdych måtte bruge knap fire timer, før sejren var sikret. Verdensranglistens nummer seks vandt på hjemmebanen i Prag med cifrene 6-3, 3-6, 6-3, 6-7 (5/7), 6-3.

Berdych var tilfreds med det udlignende resultat.

- Det er alt, hvad vi behøver i dag. Vi fik det maksimale ud af situationen, lyder det fra tjekken efter kampen, som blev fulgt af over 14.000 tilskuere.

Læs også:

Se også: Dopingjagt på tennisstjernerne

Spanien er forsvarende mester og forsøger at vinde den fjerde Davis Cup-finale i løbet af de sidste fem år.

Lørdag spilles double, mens de to sidste singler spilles søndag. Første hold med tre sejre vinder.

Hvis Tjekkiet snupper tennisherrernes Davis Cup-finale i weekenden, er det første gang i 22 år, at landet vinder en holdkonkurrence både for mænd og kvinder i samme sæson. Kvinderne vandt for to uger siden Fed Cup.

Davis Cup er den mest prestigefyldte turnering for mandlige tennishold. Den betragtes som det uofficielle verdensmesterskab for landshold.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik