Tennis

Trods nederlag: Federer klar til Murray

Roger Federer tabte sidste gruppekamp til Juan Martin del Potro, men begge spillere er klar til semifinalen

  • Roger Federer kunne tåle lørdagens nederlag. (Foto: AP)
Roger Federer kunne tåle lørdagens nederlag. (Foto: AP)

Den schweiziske superstjerne Roger Federer og hjemmebanefavoritten Andy Murray tørner sammen i et brag af en semifinale ved ATP-sæsonfinalen i London.

Det står klart, selv om Federer tabte med 6-7, 6-4, 3-6 til Juan Martin del Potro i den sidste gruppekamp. Resultatet var tilstrækkeligt til at give Federer førstepladsen i gruppen efter schweizerens to klare sejre i de to første kampe.

Det lidt overraskende nederlag til den argentinske nummer syv på verdensranglisten sluttede en sejrsrække på 12 kampe for Federer.

Men det kan den forsvarende mester formentlig leve med, hvis han alligevel har genvundet turneringen, når den slutter på mandag.

Se også: Federer: Jeg er genial under tag

Nu er der lagt op til noget af en publikumstræffer, når Murray og Federer tørner sammen på en stor tennissøndag for hjemmepublikummet i London.

Samme dag spiller en anden brite, Jonathan Marray, nemlig semifinale i double med sin danske makker Frederik Løchte.

Juan Martin del Potro blev også belønnet for sin flotte sejr over Federer med en semifinaleplads. Her møder argentineren verdensranglistens nummer et, Novak Djokovic.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk