Tennis

Wozniacki let videre i Cincinnati

Verdens nummer 92 var en let modstander for Caroline Wozniacki. Men næste runde kan blive svær for danskeren

  • Caroline Wozniacki udspillede kasakhstaneren Sesil Karatantcheva med cifrene 6-1, 6-0. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki udspillede kasakhstaneren Sesil Karatantcheva med cifrene 6-1, 6-0. (Foto: AP)
1/3
Næste »

Helt som ventet spillede den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki sig natten til torsdag dansk tid videre til tredje runde ved WTA-turneringen Western & Southern Open i Cincinnati i USA.

Wozniacki udspillede kasakhstaneren Sesil Karatantcheva med cifrene 6-1, 6-0 efter cirka en time på tennisbanen.

De to ketcher-kvinder havde inden kampen aldrig mødt hinanden før, men på papiret var den sjette-seedede dansker klar favorit.

Med fire serve-esser og kun en enkelt dobbeltfejl tromlede danskeren hen over Karatantcheva, som ligger nummer 92 på verdensranglisten. Det var Wozniackis første kamp i turneringen, da hun sad over i første runde.

Mens kasakhstaneren var en blød start for Wozniacki, kan modstanden blive hårdere i næste runde.

Her venter formentlig Julia Görges, der er nummer 24 i verden og har slået danskeren i de sidste tre indbyrdes opgør. I en eventuel kvartfinale kan modstanderen atter blive Petra Kvitova, der besejrede Wozniacki i semifinalen ved Rodgers Cup i Montreal i sidste uge.

Læs også: Serena klar til flere tennis-trofæer

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk