Mordmistanke mod dommer: Slog ihjel med en kop

70-årig amerikansk tennisdommer er anholdt for mistanke om mord på sin ægtemand

  • Lois Goodman mistænkt (Foto: AP)
« Forrige
Lois Goodman mistænkt (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Der bliver ikke noget US Open for den 70-årige professionelle tennis-dommer Lois Ann Goodman, efter hun er blevet anholdt i New York. En alvorlig mistanke hænger over hovedet på den 70-årige kvinde: Hun anklages for at have slået sin 80-årige ægtemand, Alan Goodman ihjel.

Den amerikanske tennis-dommer blev taget til afhøring, mens hun forberedte sig til at skulle arbejde som dommer under US Open, som begynder i næste uge. Det meddeler anklageren, som mistænker kvinden for at have tævet sin mand ihjel med en kaffekop i deres fælles hjem i Woodland Hills i april måned i år.

Lois Ann Goodman er nu i politiets varetægt i New York, hvor hun venter på at blive udleveret til politiet i LA, hvor hun er fra. Anklagerne meddeler, at de mener, at kaution skal sættes på en million dollars, altså omkring seks millioner danske kroner. Det meddeler nyhedsbureauet AP.

'Tror ikke på det'
En tennis-official fra det amerikanske forbund nægter at tro på, at 70-årige Goodman er skyldig.

- Jeg har arbejdet med hende i mange år, og jeg tror ikke på noget af det, fortæller Annette Buck, der er direktør for voksen og senior-tennis i det amerikanske tennis-forbund, til Los Angeles Times.

US Opens talsmand, Tim Curry, fortæller, at Goodman har været linje-dommer ved US Open i mange år, og også i år skulle have dømt bolde inde og ude ved den store amerikanske turnering.

Hun står til en livstidsdom, hvis hun kendes skyldig.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Christina Ehrenskjöld Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik