Tennis

Wozniacki færdig i Montreal

Caroline Wozniacki tabte semifinalen ved Rogers Cup i Montreal til tjekkiske Petra Kvitova

  • Caroline Wozniacki misser finaleplads ved Rogers Cup efter nederlag til den tidligere Wimbledon-mester Petra Kvitova. (Foto: AP)
« Forrige
Caroline Wozniacki misser finaleplads ved Rogers Cup efter nederlag til den tidligere Wimbledon-mester Petra Kvitova. (Foto: AP)
1/2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er færdig ved Rogers Cup i Montreal, efter hun søndag blev slået i semifinalen af Petra Kvitova.

Den 22-årige tjekke, som vandt Wimbledon sidste år og i dag er nummer seks i verden, besejrede danskeren med cifrene 3-6, 6-2, 6-3.

Wozniacki kom ellers godt fra start på banen i Canada. Danskeren læste Kvitovas bolde godt og brød tjekkens serv tre gange. I andet sæt havde Wozniacki dog svært at nedbryde den tjekkiske mur, og så måtte kampen ud i en sidste og afgørende duel.

Spillere og publikum måtte dog først forlade banen i cirka 45 minutter, da regnvejr afbrød tenniskampen, og tænkepausen så ud til at være til størst fordel for Kvitova.

Allerede i første parti i tredje sæt brød Kvitova danskerens serv - blandt andet på grund af en dobbeltfejl af Wozniacki i en af de afgørende bolde. Herfra kørte tjekken sikkert semifinalesejren hjem.

Dermed får Wozniacki ikke muligheden for at gentage succesen fra 2010, hvor hun vandt turneringen i Montreal.

I finalen møder Kvitova 30-årige Li Na, som ligger nummer 11 på verdensranglisten. Kineseren er allerede klar til finalen efter at have slået tjekken Lucie Safarova i den første semifinale med 3-6, 6-3, 7-5.

Wozniacki kan trods nederlaget glæde sig over, at hendes kæreste, nordireren Rory McIlroy, søndag vandt PGA Championship i South Carolina. Det er McIlroys anden majortitel i karrieren.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk