Persondata politik

Billet til Murrays kamp koster 42.000

Briterne går amok, fordi de endelig har en landsmand med fremme ved Wimbledon. Priserne er på himmelflugt

  • Tilløbsstykke nummer ét i Wimbledon. (Foto: AP)
Tilløbsstykke nummer ét i Wimbledon. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Når tennisspilleren Andy Murray fredag går ind på Centre Court i Wimbledon, sidder der fans på tribunen, som har betalt 42.000 kroner for en billet. Og priserne forventes at stige til flere hundrede tusinde, hvis Murray kvalificerer sig til finalen.

Det oplyser online-billetmarkedet Viagogo til AFP.

Gennemsnitsprisen for en billet til Murrays semifinale mod franske Jo-Wilfried Tsonga har ligget på 32.000 kroner på Viagogo, men så kan man til gengæld også få lov at opleve den første mandlige brite i 74 år til at kvalificere sig til en Wimbledon-finale.

Hvis Murray altså vinder.

Standardprisen for en billet igennem det officielle system til Centre Court er på små 1000 kroner.

Hvis Murray kvalificerer sig til finalen, forventer Viagogo's direktør Edward Parkinson at se briterne kæmpe hårdt med pengepungen om at overvære den historiske begivenhed.

- Hvis Murray kommer i finalen, vil det være historie, og så ser vi formentlig, at billetter bliver tilbudt for op til 420.000 kroner for et par, siger Parkinson.

Den 25-årige skotte har tabt de tre tidligere semifinaler, han har været i i Wimbledon, men har altså muligheden for at kvalificere sig til finalen fredag eftermiddag efter Roger Federers kamp mod Novak Djokovic.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik