Tennis

'Stønne-Maria' brager ud af Wimbledon

Verdens nummer et, Maria Sharapova, tabte i to sæt mod tyske Sabine Lisicki, der nu er klar til kvartfinalen

  • Maria Sharapova er færdig i Wimbledon. (Foto: AP)
Maria Sharapova er færdig i Wimbledon. (Foto: AP)

Verdensranglistens nummer et, Maria Sharapova fra Rusland, er overraskende ude af dette års Wimbledon-turnering allerede i fjerde runde.

Sharapova var oppe mod den 15.-seedede tysker Sabine Lisicki, der i en velspillet kamp blev for stor en opgave for verdens for tiden bedste damespiller.

6-4, 6-3 vandt Lisicki, og dermed var det slut på den 25-årige russers drøm om at genvinde den fine græsturnering, som hun vandt for første og hidtil eneste gang i 2004.

Sharapova, der iøvrigt er kendt for at være en af de 'stønnere', som WTA vil have til at stoppe de høje lyde under kampene, har ellers vist god form i de sene forårsmåneder, blandt andet da hun i starten af juni vandt French Open i Paris, hendes fjerde grand slam-sejr i en allerede lang karriere.

22-årige Lisickis foreløbig bedste resultat i en grand slam-turnering kom netop i Wimbledon, da hun sidste år nåede semifinalen, hvor hun tabte med præcis samme cifre - 6-4, 6-3 - til netop Maria Sharapova.

Se også: WTA vil tennisstønnere til livs

Mandag eftermiddag fik hun revanche for den skuffelse.

Sabine Lisicki møder i kvartfinalen landsmanden Angelique Kerber, der ekspederede den tidligere verdensetter Kim Clijsters ud af Wimbledon med en sejr på 6-1, 6-1. Det var sidste Wimbledon for Clijsters, der har annonceret, at hun er i gang med sin sidste sæson.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.