Persondata politik

Wozniacki blæser til angreb

- Det handler om at være aggressiv fra start. Paszek er meget dygtig, når hun får lov at styre spillet, siger Thomas Johansson

1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

LONDON (Ekstra Bladet): Caroline Wozniacki prøvede det selv i 2009. At komme til Wimbledon som nybagt vinder af Eastbourne.

- Den slags giver selvfølgelig selvtillid. Det betyder, at man har haft en del kampe på græsset og er kommet godt ind på det. Så det er en god fornemmelse at have. Man tror på det, siger hun.

- Det er ikke nogen nem første runde, men alle skal jo slås..

Selv om hun ikke har mødt østrigeren siden 2008, mener hun at kende hendes spil.

Læs også:

Se også: Wozniackis modstander elsker græsset
Se også: Piotr: Rory er god for Caroline

- Hun vil gerne sætte dig under pres fra start. Serven er okay. Hun returnerer ret godt på serven og får meget tilbage. Man må ikke give hende for meget styring. Så kan det gå hurtigt lige pludselig.

- For mig handler det bare om at tage det som første kamp og gå ud og kæmpe. Hun skal ud at røre sig. Og så skal jeg selv returnere godt, mener Caroline, der desværre er løbet ind i en større forkølelse.

Hendes træner, Thomas Johansson, medgiver, at Caroline måske er lidt præget af perioden med knap så gode resultater.

- Men jeg føler, at Caroline bevæger sig betydeligt bedre end hende, og jeg kan ikke få øje på nogen facetter i spillet, hvor hun er bedre end Caroline.

- Hun kommer ganske vist ind med meget selvtillid, og det spiller en stor rolle. Men forhåbentlig er hun lidt slidt efter den djævelske finale i tre sæt.

Og vi har forberedt os godt, siger svenskeren og advarer:

- Det handler om at være aggressiv fra start. Paszek er meget dygtig, når hun får lov at styre spillet, især fra baghåndssiden.

- Caroline skal helst føle, at hun er med fra starten. Det gælder om at være på tæerne fra start, så du kommer ind i kampen.

- Mange af pigerne har jo utrolig stor respekt for Caroline og det skal hun udnytte.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik