Østriger sender advarsel til Wozniacki

Nyt stort comeback af danskerens Wimbledon-modstander, der strøg til tops i turneringen i Eastbourne

Tamira Paszek nåede kvartfinalen i Wimbledon i fjor. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)
Tamira Paszek nåede kvartfinalen i Wimbledon i fjor. (Foto: AP/Kirsty Wigglesworth)

Selvom hun i denne uge indtager en beskeden placering som nummer 59 på verdensranglisten og før turneringen i Eastbourne blot havde vundet to kampe i denne sæson, ligner østrigske Tamira Paszek noget af en udfordring for Caroline Wozniacki i første runde af Wimbledon, der begynder på mandag.

Den 21-årige østriger spillede nemlig en storartet turnering i Wimbledon-optakten på græs i Eastbourne, hvor hun kom helt til tops efter nyt stort comeback i finalen mod den femteseedede, tyske favorit Angelique Kerber.

I semifinalen var Paszek nede med 0-4 i andet sæt efter at have tabt første sæt til fjerdeseedede Marion Bartoli, men østrigeren kæmpede sig flot tilbage og vandt 4-6, 7-5, 6-4 og spillede sig dermed i finalen i den vigtige Wimbledon-optaktsturneringen.

Læs også:

Se også: Tennisbabes festede inden Wimbledon

Her kom hun igen bagud med et sæt, men hun fightede sig endnu en gang tilbage og fik udlignet, før hun på ny lignede en taber i tredje sæt, da hun kom bagud 3-5. Men Paszek overlevede fem tyske matchbolde og vandt de næste fire partier i træk, selvom hun undervejs pådrog sig en ankelskade.

I en glimrende tenniskamp viste Paszek stort mod, slog mange vinderbolde fra baglinjen og spillede samtidig med fin variation i slagene. Og til sidst havde hun mere overskud end Kerber, der er seedet som nummer otte i Wimbledon.

Og på sin tredje matchbolde brød Paszek til sejrscifrene 5-7, 6-3, 7-5 efter to timer og tre kvarters spil og hentede karrierens tredje titel på WTA Touren - en sejr, der var ca. 600.000 kr. værd i præmiepenge.

Og samtidig sendte hun en advarsel til Caroline Wozniacki om, at hun næppe bliver en walkover i Wimbledon.

Hvordan klarer Caroline Wozniacki sig i årets Wimbledon-turnering?

Se resultat

Hvordan klarer Caroline Wozniacki sig i årets Wimbledon-turnering?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen