Williams forsvarer Wozniackis førsteplads

Man behøver ikke at vinde grand slams for at være en fortjent nummer 1 i verden, siger Serena Williams

1 af 1

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Caroline Wozniackis navn blev ikke nævnt direkte. Men mellem linjerne var hentydningen ikke til at misforstå, da Serena Williams lørdag afholdt pressemøde forud for Wimbledon.

Afslutningsvis i seancen ville en journalist vide, om Serena Williams mener, at det er vigtigt for tennissporten at have en verdensetter, som også vinder grand slam-titler, hvilket Caroline Wozniacki ikke opnåede i sin tid på tronen.

- Det argument bruges altid. Jeg har altid ment, at hvis du arbejder hårdt, så opnår du som fortjent, sagde Serena Williams i sit indirekte forsvar af Caroline Wozniacki.

Hun gav dog også udtryk for, at hun ser den nye verdensetter, Maria Sharapova, som en meget værdig én af slagsen.

Læs også:

Se også: Tennisbabes festede inden Wimbledon

- Hun gør det godt. Hun har vundet fire grand slam-turneringer. Det er en fantastisk præstation af hende.

Netop Maria Sharapova og Serena Williams nævnes som to af de største favoritter til Wimbledon-titlen.

Mens russeren vandt French Open for to uger siden, skal Serena Williams forsøge at rejse sig fra sit sensationelle exit i første runde på Roland Garros.

Wimbledon er en af hendes absolutte favoritturneringer. Hun har vundet den fire gange, senest i 2010.

Afstemning

Hvordan klarer Caroline Wozniacki sig i årets Wimbledon-turnering?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik