Persondata politik

Wozniacki varmer op med Wimbledon-mesteren

Caroline Wozniacki har haft god tid til at træne på Wimbledon-anlægget efter sin tidlige exit i Eastbourne

  • Wozniacki har haft masser af forberedelsestid til Wimbledon. (Foto: AP)
Wozniacki har haft masser af forberedelsestid til Wimbledon. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Caroline Wozniacki nåede lige akkurat at træne færdig lørdag, inden endnu en af de berygtede engelske regnbyger satte ind i det sydlige London.

Det danske tennis-es har haft god tid til at træne på det traditionsrige Wimbledon-anlæg, efter hun blev slået ud allerede i første runde ved opvarmningsturneringen i Eastbourne.

- Jeg kom til Wimbledon lige efter Eastbourne og har trænet på banerne så meget som muligt mellem regnbygerne, siger Caroline Wozniacki.

Læs også:

Se også: Østriger sender advarsel til Wozniacki

Hun har før prøvet at komme direkte fra Eastbourne lige inden Wimbledons start, når hun har spillet finale i Eastbourne. Begge løsninger virker for hende.

- Sidste år spillede jeg slet ikke Eastbourne, så da kom jeg også til Wimbledon en uge før. Begge dele har fungeret godt for mig.

Ved lørdagens træning fik Wozniacki nogle partier i benene mod meget kompetent modstand i skikkelse af den forsvarende Wimbledon-mester, Petra Kvitova.

- Jeg har spillet nogle partier mod både (Petra) Kvitova og (Vera) Dushevina i dag og tidligere også mod Radwanska, siger Caroline Wozniacki.

Læs også:

Se også: Williams forsvarer Wozniackis førsteplads

Danskeren kan nå at træne både søndag og mandag, inden hun tirsdag spiller sin kamp i første runde mod østrigske Tamira Paszek.

- Jeg glæder mig til kampen og håber at spille mit bedste. At serve og returnere godt bliver det vigtigste, siger Wozniacki, der har bemærket sin modstanders flotte præstationer i Eastbourne.

Tamira Paszek vandt søndag eftermiddag opvarmningsturneringen med en finalesejr over Angelique Kerber.

- Hun ser ud til at ramme boldene godt, og hun lader til at befinde sig godt på græsset. Men for at være helt ærlig har jeg ikke tænkt så meget på kampen endnu, lyder det fra Caroline Wozniacki.

Afstemning

Hvordan klarer Caroline Wozniacki sig i årets Wimbledon-turnering?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik