Tennis

Caroline prøver ny serv

Den danske tennisspiller føler sig overbevist om, at hun snart kan transformere de nye facetter i spillet fra træning til kamp

  • Caroline Wozniacki blev slået ud i første runde i græsturneringen i Eastboourne - den sidste turnering inden Wimbledon. (Foto: PA/Stephen Pond)
Caroline Wozniacki blev slået ud i første runde i græsturneringen i Eastboourne - den sidste turnering inden Wimbledon. (Foto: PA/Stephen Pond)
1/2
Næste »

En af de første åbenlyse ændringer, som den svenske træner Thomas Johansson vil prøve at implementere i Caroline Wozniackis spil, er at lægge mere tyngde i serven.

Under gårsdagens nederlag til Christine McHale kunne man således se danskeren starte sin servebevægelse med højre ben placeret længere bagude, før hun samlede benene igen i selve opspringet til bolden. En manøvre, der tilsyneladende skal hente mere kropsvægt frem i selve slaget.

Læs også:

Se også: Wozniacki seedet til Wimbledon-kvartfinale

- Jeg har ændret min benstilling en lille smule. Nu skal det bare klikke. Når det først gør det, føler jeg, at den bliver bedre. Men det tager selvfølgelig lidt tid, forklarede hun under gårsdagens pressemøde.

- Under træning har det fungeret fint. Nu skal jeg bare have det ud i kampene. Jeg føler, at jeg i perioder spillede godt og servede rigtigt godt. Nu skal jeg bare have stabiliteten tilbage.

Læs også:

Se også: Caroline: Ikke noget tilbageslag

Den forsøger hun blandt andet at få ved at spille træningskampe på græsset i Eastbourne og sidst på ugen på Wimbledon.

- Der er stadig en masse piger, som du kan træne og spille sæt med her. Det er det, jeg vil gøre, sagde hun i går.

Der trækkes lod til Wimbledon fredag.

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk