'Derfor hedder jeg Victor'

- Jeg tog navnet for at ære mine bedsteforældre, fortæller Piotr Wozniacki og løfter sløret for en traumatisk barndom og et mystisk navneskift

Vi kender ham som Piotr Wozniacki, men hans egentlige navn er Victor Krason. I Ekstra Bladet i dag fortæller han hvorfor (Foto: Raoul Wegat)
Vi kender ham som Piotr Wozniacki, men hans egentlige navn er Victor Krason. I Ekstra Bladet i dag fortæller han hvorfor (Foto: Raoul Wegat)

PARIS (Ekstrabladet.dk): I flere år har Piotr Wozniacki stædigt afvist at forklare, hvorfor han siden 2003 på alle officielle dokumenter har båret navnet Victor Krason.

Det har han ikke mindst gjort, fordi han følte, at det var hans privatsag. Men også fordi han ikke ville lade sig diktere af folk, som – følte han – ikke ville ham noget godt.

Det har givet anledning til myter med nærmest mafiøst skær, og derfor fortæller han nu den personligt følsomme historie, der ligger bag. For sin families skyld.

– Det var min far, der bad mig tage navnet, da han var meget syg og lå på sit dødsleje, siger han og sender tankerne næsten halvtreds år tilbage.

Til dengang hans biologiske forældre, Tadeusz og Bozena Wozniacki fra Przemkow i Polen, afleverede en spæd Piotr til Bozenas forældre, Victor og Zofia Krason, der boede i Sulejon, 500 km borte.

– Mine bedsteforældre var i en bedre økonomisk situation end mine forældre og ville gerne hjælpe, så jeg voksede op hos dem og kaldte dem far og mor. Det troede jeg jo, at de var.

– Så det var et stort chok, da jeg som en otteårig fandt ud af noget andet. Pludselig en dag stod de der og sagde: Vi er din far og mor, og vi tager dig med hjem nu.

Han fortæller i dagens udgave af Ekstra Bladet, hvordan det var tabu i barndomshjemmet at tale om det.

– Alle kalder mig Piotr Wozniacki, men alle, der kender mig, ved, at jeg hedder Victor Krason. Men måske vil jeg tage Wozniacki-navnet tilbage sammen med Krason. For min families skyld.

Læs mere i Ekstra Bladet i dag

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen