Tennis

Azarenka knækkede Sharapova

Hviderusseren er klar til finalen i US Open efter tresæts-sejr over Maria Sharapova i semifinalen

  • Verdensetteren Victoria Azarenka er for første gang i karrieren i finalen i US Open. Tidligere på året hentede hun sin første Grand Slam-sejr, da hun vandt Australian Open. (Foto: AP/Mike Groll)
Verdensetteren Victoria Azarenka er for første gang i karrieren i finalen i US Open. Tidligere på året hentede hun sin første Grand Slam-sejr, da hun vandt Australian Open. (Foto: AP/Mike Groll)

Victoria Azarenka leverede et fremragende comeback mod Maria Sharapova og får lørdag chancen for at vinde US Open for første gang i karrieren.

Den hviderussiske verdensetter slog fredag Sharapova med 3-6, 6-2 og 6-4 og er nu klar til finalen.

Til at begynde med var der nu ikke meget, der tydede på, at Azarenka ville nå så langt. Det var nemlig hendes hårdtslående modstander, der styrede slaget fra start.

Kampen ændrede dog karakter i andet sæt, hvor hviderusseren pludselig var bedst og fik tvunget kampen ud i et tredje og afgørende sæt.

Serena eller Errani venter
Selv om det var jævnbyrdigt, så nåede det alligevel ikke at blive helt spændende, da Azarenka hurtigt fik brudt Sharapova.

I finalen venter hjemmebanefavoritten Serena Williams eller Sara Errani fra Italien. De to spillere mødes natten til lørdag.

Skulle Azarenka som forventet stå over for Williams i finalen, så har hun ikke gode minder fra deres seneste kampe.

Serena Williams vandt tidligere på sommeren både Wimbledon og OL og slog ved begge lejligheder Azarenka i semifinalerne. Ved OL endte det nærmest i en massakre, da Williams vandt 6-1 og 6-2 over hviderusseren.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk