Persondata politik

Tennis

Wozniacki stærkt fra start i New Haven

Tennisspilleren er videre til anden runde i kampen om at vinde WTA-turneringen i New Haven for femte gang

  • Caroline Wozniacki er videre til anden runde af WTA-turneringen i New Haven, USA. (Foto: AP)
« Forrige
Caroline Wozniacki er videre til anden runde af WTA-turneringen i New Haven, USA. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Tennisspilleren Caroline Wozniacki er videre til anden runde af WTA-turneringen i New Haven efter en sejr over russiske Ekaterina Makarova med cifrene 6-3, 6-3. Dermed har danskeren mulighed for at vinde turneringen for femte år i træk.

Caroline Wozniacki lignede dog ikke en vinder i kampens første parti, hvor hendes 24-årige modstander lagde ud med at bryde danskeren til stillingen 0-1.

Wozniacki fik dog hurtigt brudt tilbage og spillede sig fornemt videre til 5-1. Her lykkedes det dog russeren at bryde den tredjeseedede danskers serv efter et parti med flere breakpoints og sætbolde til stillingen 5-2.

Russeren holdt sit eget parti til 5-3, og danskeren kunne derefter serve sættet hjem 6-3.

Også andet sæt så i begyndelsen ud til at blive domineret af russeren, der ligger nummer 44 i verden. Makarova kæmpede sig til 0-2, hvorefter Wozniacki brød tilbage til stillingen 1-2.

Læs også:

Se også: God US Open-seedning til Caroline

Herefter fulgtes de to spillere ad indtil endnu et brud fra Wozniacki ved stillingen 4-3, hvorefter danskeren tog de resterende partier i andet sæt.

Det er fjerde gang, at Wozniacki sejrer over Ekaterina Makarova. Ud af fire indbyrdes opgør vel at mærke.

Hvis Wozniacki vinder turneringen i New Haven vil det gøre hende til den blot fjerde spiller nogensinde til at vinde den samme WTA-titel fem år i træk.

Det er kun sket for Chris Evert i Charleston, Steffi Graf i Hamburg og for Martina Navratilova, der har gjort det i hele tre forskellige turneringer, nemlig i Eastbourne, Wimbledon og Chicago.

Læs også:

Se også: Caroline jagter vild rekord

I anden runde venter den 28-årige svensker Sofia Arvidsson, som rangerer som nummer 50 i verden. Svenskeren slog den amerikanske kvalifikationsspiller Melanie Oudin i første runde.

I en eventuel kvartfinale er det mest sandsynlige, at danskeren møder den sjetteseedede Dominika Cibulkova efterfulgt af den topseedede Agnieszka Radwanska i semifinalen.

Potentielle modstandere i finalen er blandt andre den andenseedede Petra Kvitova og den fjerdeseedede Sara Errani.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik