Venus ramt af skade igen

Den amerikanske veteran fik rygproblemer mod Li Na og tabte sin semifinale i Cincinnati

  • Venus Williams modtog behandling for sin rygskade. (Foto: AP/Al Behrman)
« Forrige
Venus Williams modtog behandling for sin rygskade. (Foto: AP/Al Behrman)
1 af 4
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Venus Williams har været igennem mange skader, men er efter en svær sommerperiode igen på vej fremad. I Cincinnati stod hun så i nat i sin første semifinale i en WTA-turnering i næsten to år - og så blev hun ramt af nye skadesproblemer.

Den amerikanske veteran fik således rygproblemer inden kampen mod Li Na og kunne ikke serve ordentligt i tresæts-nederlaget på 5-7, 6-3, 1-6. Ifølge nyhedsbureauet Reuters lå hendes servehastighed typisk omkring 130 km/t, hvor hun normalt server med op mod 190 km/t.

- Det generede mig i opvarmningen. 'Åh nej', tænkte jeg. Jeg prøvede at få det ordnet, men det gik ikke. Jeg ved ikke, hvorfor det gør ondt, jeg ved bare, at det gør ondt. Jeg skal have det tjekket, så jeg kan finde ud af præcis, hvad der er sket, siger Venus Williams, der håber at blive klar til US Open om otte dage.

Den 32-årige amerikaner har døjet med både sygdom og skader og er pt. nede som nummer 64 på verdensranglisten, mens Li Na er ved at kravle opad igen og nu truer Caroline Wozniackis ottendeplads på listen.

French Open-vinderen fra 2011 er i sin fjerde finale i denne sæson, men mangler stadig årets første turneringssejr. I finalen skal hun møde tyske Angelique Kerber, der besejrede Petra Kvitova med 6-1, 2-6, 6-4 og nu jagter sin tredje sæsontitel efter sejre i Paris og København.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik