Tennis

Tvillingebrødre mødes i finale

Søren og Esben Hess-Olesen mødes i dagens historiske DM-finale i Aarhus

  • Tennis-tvillingerne Esben og Søren Hess-Olesen mødes i dagens DM-finale. (Foto: Gregers Tycho)
Tennis-tvillingerne Esben og Søren Hess-Olesen mødes i dagens DM-finale. (Foto: Gregers Tycho)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Dagens finale i herresingle ved de danske mesterskaber i tennis i Aarhus bliver en historisk en af slagsen.

I finalen mødes nemlig de to tvillingebrødre Søren og Esben Hess-Olesen, og det er aldrig sket tidligere i dansk tennishistorie, at en finale står mellem to tvillinger.

Tidligere har brødrene Finn og Tom Christensen ved to lejligheder mødt hinanden i herresinglefinaler i 70'erne.

De 21-årige tvillinger har det seneste år spillet i USA, hvor de er collegestuderende, Søren på University of Texas og Esben på University of North Carolina.

Søren har tidligere været tæt på at snuppe en DM-titel, da han tabte inde-finalen mod Søren Wedege for to år siden, mens Esben for første gang er i en DM-finale.

Finalen spilles på Aarhus 1900's anlæg, der også er Hess-Olesen-brødrenes danske hjemmebane.

Grage i to finaler
I damesinglefinalen mødes Mai Grage fra KB og Anna Signe Rasmussen fra Birkerød.

Mai Grage er også i finalen i damedouble, hvor hun sammen med klubkammeraten Karina Jacobsgaard møder en anden klubkammerat, nemlig Malou Ejdesgaard, der stiller op sammen med Maria Jespersen fra Helsingør.

I herredouble mødes Philip Ørnø (Helsingør)/Peter Elsborg (ATK) og Jacob Melskens (KB)/Christoffer Kønigsfeldt (HRT).

Mixeddoublen blev i går vundet af Philip Ørnø og Maria Jespersen, der besejrede Hans Stentoft (HRT)/Ulrikke Høyer (KB) med 6-3, 7-5.

OPDATERING:

Søren Hess-Olesen vandt tvillingeopgøret mod brormand Esben efter tre timers fin grustennis med cifrene 6-3, 3-6, 6-2, 7-6 (5).

- Det giver et boost at hjemføre et danmarksmesterskab i Aarhus, og det var stort at møde sin tvillingebror i finalen. Jeg føler, jeg vandt tredje sæt forholdsvis let, og det gjorde en forskel i den sidste ende. Jeg nød hvert et øjeblik på banen, og vi fik god opbakning på vores hjemmebane, siger Søren Hess-Olesen.

KB'eren Mai Grage vandt kvindernes finale ganske overlegent med 6-2, 6-0 over Anna Signe Rasmussen fra Birkerød, mens Maria Jespersen blev dobbelt dansk mester, da hun sejrede i både damedouble og mixeddouble.

Finaleresultater fra DM:

Damesingle: Mai Grage (KB) - Anna Signe Rasmussen (Birkerød) 6-2, 6-0

Herresingle: Søren Hess-Olesen (Århus 1900) - Esben Hess-Olesen (Århus 1900) 6-3, 3-6, 6-2, 7-6 (5)

Damedouble: Malou Ejdesgaard (KB)/Maria Jespersen (Helsingør) - Karina Ildor Jacobsgaard (KB)/Mai Grage (KB) 6-2, 6-7 (3), 10-8

Herredoublefinale: Jacob Melskens (KB)/Christoffer Kønigsfeldt (HRT) - Philip Ørnø (Helsingør)/Peter Elsborg (ATK) 7-6 (4), 7-6 (3)

Mixed double: Philip Ørnø (Helsingør)/Maria Jespersen (Helsingør) - Hans Stentoft (HRT)/Ulrikke Høyer (KB) 6-3, 7-5

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik