Persondata politik

Federer: Åh Gud, det var brutalt!

Den schweiziske tennislegende balancerede på kanten af Wimbledon-exit mod Julien Benneteau

  • Roger Federer måtte igennem en hård femsætter, før han blev klar til 4. runde. (Foto: AP)
Roger Federer måtte igennem en hård femsætter, før han blev klar til 4. runde. (Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Roger Federer har stadig muligheden for at vinde sin syvende Wimbledon-titel i 2012.

Men det var med det yderste af neglene, at den aktive tennislegende fredag aften spillede sig forbi franske Julien Benneteau i 3. runde af årets turnering.

- Åh Gud, det var brutalt! stønnede Federer efter at have vundet kampen mod den 30-årige franskmand med 4-6, 6-7, 6-2, 7-6 og 6-1.

Benneteau vandt de første to sæt på meget stabilt spil, og Federer virkede undervejs lettere modløs og usikker i sit grundspil. Men fra et punkt midt i 3. sæt var der ingen vej tilbage, og schweizeren tog fat og viste hele sit repertoire, hvorefter Benneteau hurtigt begyndte at koncentrere sig om at vinde det kommende sæt.

Federer på randen af nederlag
Benneteau lod sig ikke skræmme af Federers stærke spil i 3. sæt. Han holdt sig inde i 4. sæt med sin gode serv, og i tiebreakeren var han med hele vejen. Men Federer undgik med nød og næppe at få matchbolde imod sig og vandt tiebreakeren med 8-6. En enkelt tabt bold kunne have gjort hele forskellen.

Femte sæt blev en ren formsag. En dødtræt Benneteau havde haft sin chance, og han fik ikke flere. Federer er klar til 4. runde i Wimbledon.

- Fjerde sæt var så tæt, sagde Federer efter kampen.

- Det lyder måske lidt kedeligt, men når man er bagud 2-0 i sæt, er der ikke andet at gøre end at holde roen og spille en bold ad gangen. Samtidig ved man, at folk, der holder med en, sidder derude og er nervøse.

Se også:

Se også: Djokovic undgår Nadal-skæbne

- Og man ved, at dem, der holder med ens modstander, begynder at tro på sejren. Jeg vidste fra starten, at det ville blive en svær kamp. Benneteau er en vanskelig spiller. Det var han også i dag, sagde en træt Federer.

De sidste to år er det blevet til exit i kvartfinalen for den seksdobbelte mester.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik