Persondata politik
Tennis

Caroline-triumf i tresætsgyser

Danskeren besejrede australske Samantha Stosur i finalen i WTA-turneringen i Moskva

  • Caroline Wozniacki snuppede karrierens 20. sejr på WTA Touren. Kun tre aktive spillere har vundet flere titler - Serena Williams (45), Venus Williams (43) og Maria Sharapova (27). (Foto: AP/Misha Japaridze)
« Forrige
Caroline Wozniacki snuppede karrierens 20. sejr på WTA Touren. Kun tre aktive spillere har vundet flere titler - Serena Williams (45), Venus Williams (43) og Maria Sharapova (27). (Foto: AP/Misha Japaridze)
1 af 3
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Caroline Wozniacki hentede søndag eftermiddag sæsonens anden og karrierens 20. sejr, da den tredjeseedede dansker besejrede topseedede Samantha Stosur fra Australien i en tresætsgyser over to timer og et kvarter i finalen i WTA-turneringen Kremlin Cup i Moskva.

Efter overbevisende 6-2 i første sæt kom den 22-årige dansker i australsk stormvejr i andet sæt, da Stosurs forhånd begyndte at fungere i en generelt spændende og velspillet tenniskamp.

Den 28-årige australier piskede forhåndsvinder efter forhåndsvinder af sted, men danskeren har fundet sit fighterhjerte frem igen, og med ryggen mod muren sloges hun for hver en bold i den stil, der gjorde hende så populær i begyndelsen af karrieren.

Nok tabte Caroline Wozniacki andet sæt med 4-6 og kom også bagud i tredje sæt, men Stosur kunne ikke holde niveauet, mens hendes danske modstander fandt troen og optimismen frem igen.

Læs også:

Se også: Caroline: Al virakken kostede førstepladsen

Og på sin anden matchbold lykkedes det hende at bryde Stosurs serv til 7-5 i tredje sæt og med titlen lægge endnu et lag på den selvtillid, der langsomt er ved at blive bygget op igen side om side med fornyet aggressivitet i spillet.

Der er blevet lagt yderligere kvalitet på Caroline Wozniackis forhåndsslag, og hun kommer oftere og oftere frem til nettet - selvom hun dog stadig ikke kan kaldes en af spillets mest aggressive og offensive spillere.

Men balancen i fight, grundspil og aggressivitet er ved at være på plads hos danskeren, der i øvrigt med titlen i Moskva avancerer en enkelt plads på verdensranglisten, så hun fra næste uge muligvis igen tilhører top 10 i verden.

Sådan forløb kampen:
Caroline Wozniacki-Samantha Stosur 6-2, 4-6, 7-5
1-0 Wozniacki server og vinder første parti efter glimrende grundspil
2-0 Stosur server skidt, og danskeren udnytter sit første breakpoint
3-0 Caroline holder ubesværet serv. Virker veloplagt. Stosur laver mange fejl
3-1 Stosur lykkes for første gang med sit offensive spil. Stærkt parti af begge
3-2 Stosur spiller fremragende og bryder. Men Carolines forhånd fungerer
4-2 Klasse! Caroline bryder tilbage med det samme. Stosur flest vindere - og flest fejl. Brænder et par simple flugtninger, mens Caroline spiller sikkert. Fin kamp indtil videre af de to
5-2 Stærkt! Caroline afværger to breakpoints. Herlig fight med lækkert spil
6-2 Caroline tager første sæt efter et parti med flere vinderslag. Virkelig godt!

-----------------
0-1 Øv! Stosur bryder Carolines serv efter flere flotte vinderslag
1-1 Caroline fortsætter de gode tendenser og bryder tilbage. Hun spiller godt
1-2 Uha! Stosur angriber videre og lykkes med det. Hun bryder igen
2-2 Nyt break. Caroline kæmper for hver eneste bold. Stosur får intet foræret
2-3 Hmm! Sjette break i træk. Stosur klapper fine forhånds-vindere af sted
3-3 Det nærmer sig næsten det groteske. Ingen af de spillere kan holde deres serv på det langsomme underlag, og Caroline bryder tilbage. Kampen er faldet i niveau, men spændingen er da intakt! Caroline mangler blot tre partier for at snuppe titlen
4-3 Klasse! Caroline 'bryder' ved at holde serven rent. Meget solidt
4-4 Stosur holder serv. Gode server, fremragende flugtninger. Spændende ...
4-5 Åh nej! Caroline server skidt, bliver presset bagud og taber partiet
4-6 Caroline taber andet sæt. Stosur laver færre fejl, Caroline flere

-----------------
0-1 Uha! Stosur bryder Carolines serv rent. Danskeren bevæger sig ikke så godt længere og virker ikke længere så veloplagt. Det ser ikke godt ud
0-2 Caroline hamrer ketcheren i gulvet. Tingene går ikke hendes vej. Stosur spiller solidt og holder serv, og Caroline får ikke længere presset australieren
1-2 Endelig. Efter fem tabte partier endelig et dansk parti. Mere hårdt arbejde end prangende spil. Det er nu, hun skal holde sig til. Kalder far og træner Piotr Wozniacki på banen til lidt dessiner
1-3 Fordømt. Caroline uheldig efter en linjedommerfejl og en australsk netruller. Men hun har fået bedre fat igen
2-3 Det kniber, men Caroline hænger på og slider serven hjem
3-3 Tak! Stosur forærer nærmest Caroline partiet med flere fejl. Alt er åbent!
4-3 Wow! Billedet er vendt fuldstændig på hovedet. Stosur laver mange fejl, og Caroline spiller solidt. Det er blevet noget af en gyser ...
4-4 Caroline fighter og fighter, men Stosur holder alligevel serv. God tennis
5-4 Puha! Caroline afværger tre breakbolde og kommer på et hængende hår tilbage i partiet. Stosurs forhånd er dødbringende, men Caroline kæmper indædt. Fremragende fight. De to spillere har nu været på banen i mere end to timer
5-5 Av! Stosur vinder sit serveparti rent. Hun får alt for meget tid til at komme i position til at slå sin forhånd. Det spidser til ...
6-5 Høj klasse! Meget presset vinder Caroline sit serveparti rent
7-5 Wow! Caroline Wozniacki returnerer fantastisk, da det virkelig gælder og ender med at bryde australierens serv til parti, sæt, match og turneringssejr på sin anden matchbold. Stærkt fightet af danskeren

Afstemning

Kommer Caroline Wozniacki tilbage i top 3 i verden?

Vinder Caroline Wozniacki en Grand Slam-turnering i 2013?

Caroline Wozniacki

* Født: 11. juli 1990 (22 år)

* Højde: 177 cm

* Bopæl: Monaco

* Professionel: Siden den 18. juli 2005

* Idoler: Martina Hingis og Steffi Graf

* Træner: Piotr Wozniacki

* Nuværende placering på verdensranglisten: 11

* Bedste placering på verdensranglisten: 1

* WTA-debut: 19. juli 2005. Tabte 3-6, 0-6 til Patty Schnyder ved Cincinnati Open.

* Største meritter: 20 WTA-titler

- Tre WTA-titler i 2008: Stockholm, New Haven og Tokyo.

- Tre WTA-titler i 2009: Ponte Vedra Beach, Eastbourne og New Haven.

- Seks WTA-titler i 2010: Ponte Vedra Beach, Farum, Montreal, New Haven, Tokyo og Beijing.

- Seks WTA-titler i 2011: Dubai, Indian Wells, Charleston, Bruxelles, Farum og New Haven.

- To WTA-titler i 2012: Seoul og Moskva.

(Sejren i Tokyo i 2008 fandt sted i turneringen Japan Open. Sejren i Tokyo 2010 var i turneringen Pan Pacific Open, som er en anden turnering, der også spilles i Tokyo, red.).

* Bedste resultat i en grand slam var i US Open i 2009, hvor hun nåede finalen.

* Verdensranglisten: Erobrede førstepladsen 11. oktober 2010, sluttede både 2010 og 2011 som nr. 1 i verden.

* Newcomer of the Year på WTA-touren i 2008.

* Bedste resultater som junior:

Vinder af Orange Bowl, det uofficielle verdensmesterskab for juniorer i december 2006.

I finalen ved Australian Open i 2006.

Vinder af Wimbledon 2006.

Sluttede sin juniorkarriere med udgangen af 2006 som nummer to i verden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik