Tennis

Glad Løchte: Min første ATP-sejr

Den danske Wimbledon-mester spiller semifinale i Metz i aften

  • Frederik Løchte fik sit internationale gennembrud med den sensationelle Wimbledon-sejr i sommer. (Foto: AP)
Frederik Løchte fik sit internationale gennembrud med den sensationelle Wimbledon-sejr i sommer. (Foto: AP)

Han nåede at vinde Wimbledon-titlen, før han overhovedet vandt en kamp på ATP-niveau. Det skete først i denne uge.

- Det tog kun 10 år, skriver Frederik Løchte Nielsen med en efterfølgende smiley om den kærkomne nyhed på tennissporten.dk.

Den første sejr faldt ikke uventet i double-regi, hvor han sammen med sin svenske makker Johan Brunstrøm efterfølgende fik en walk over i anden runde og derfor står i semifinalen mod belgiske Xavier Malisse og tyske Alexander Waske i aften.

Dermed afslutter de to et fredagsprogram på centre court, der i single præsenterer de store franske navne, Gael Monfils og Jo-Wilfried Tsonga.

I den række blev første runde i kvalifikationen også endestationen for danskeren, der tabte til tjekken Jan Hermych.

Frederik Løchte Nielsen døjer stadig lidt med efterveerne af sin håndledsskade men føler dog klar spillemæssig fremgang.

Seneste Ekstra Bladet job

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk