Djokovic når kvartfinalen uden matchbold

Serberen Novak Djokovic er klar til kvartfinalen i grand slam-turneringen US Open

Novak Djokovic er klar til kvartfinalen i US Open, hvor Juan Martin Del Potro venter. (Foto: AP/Henry Ray Abrams)
Novak Djokovic er klar til kvartfinalen i US Open, hvor Juan Martin Del Potro venter. (Foto: AP/Henry Ray Abrams)

Det blev endnu nemmere end forventet for Novak Djokovic at nå kvartfinalen i US Open.

Den forsvarende vinder af sæsonens sidste grand slam-turnering kunne se sin modstander, schweizeren Stanislas Wawrinka, trække sig midt i tredje sæt med en skade.

Inden schweizeren afbrød kampen, var Djokovic imidlertid godt på vej mod en sikker sejr.

Han førte 6-4, 6-1, og i tredje sæt var han foran 3-1 efter blot halvanden time på Louis Armstrong Stadium.

Stanislas Wawrinka modtog behandling fra sin træner på banen, men kunne ikke fortsætte.

Læs også:

Se også: Tårevædet farvel og tak fra Roddick

Novak Djokovic møder enten amerikaneren Andy Roddick eller argentineren Juan Martin del Potro i kvartfinalen, der spilles torsdag.

Serberen, som aktuelt ligger nummer to på verdensranglisten, har endnu ikke tabt et sæt i årets udgave af US Open.

Novak Djokovic vandt US Open første gang i sidste sæson, og han har fem grand slam-trofæer på sin sejrsliste.

1 af 2 Novak Djokovic er klar til kvartfinalen i US Open, hvor Juan Martin Del Potro venter. (Foto: AP/Henry Ray Abrams)
2 af 2 Stanisals Wawrinka kæmpede både med Djokovic, en skade og temperamentet i ottendedelsfinalen, hvor det bl.a. gik ud over en ketsjer. (Foto: AP/HEnry Ray Abrams)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen