Persondata politik

US-favoritter videre uden sved på panden

Serena Williams uddelte to æg, mens Roger Federer slet ikke behøvede at gå på banen for at nå kvartfinalen.

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Tennisverdenens nummer et Roger Federer er klar til kvartfinalen ved US Open uden at have slået til en eneste bold i fjerde runde.

Modstanderen, amerikanske Mardy Fish, måtte nemlig opgive at stille op af hensyn til sit helbred. Fish blev i maj måned behandlet for forhøjet hjerterytme.

- Jeg er virkelig ked af det på Mardys vegne. Jeg håber, at han snart bliver rask. Alle håber, han snart er tilbage på ATP-touren, siger Roger Federer ifølge AFP.

Federer skal nu møde den sjetteseedede tjekke Tomas Berdych i kvartfinalen.

I modsætning til den schweiziske verdensstjerne, måtte damerækkens store favorit Serena Williams i aktion mandag.

Men nogen stor kraftanstrengelse krævede det heller ikke for hende at spille sig mellem de otte bedste på Flushing Meadows.

Den tredobbelte US Open-vinder vandt 6-0, 6-0 over Andrea Hlavackova og skal nu møde serbiske Ana Ivanovic i kvartfinalen.

- Jeg spillede rigtig godt i dag. Så god har jeg ikke været tidligere i turneringen. Jeg vidste, at min modstander havde gjort det godt i turneringen indtil nu. Så jeg var meget optaget af at koncentrere mig hele vejen igennem, sagde Williams umiddelbart efter opvisningen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik