Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Caroline: Jeg er klar til Berlin

En forstuvet ankel har den seneste tid drillet Caroline Wozniacki, men den danske tennisspiller venter at være klar i løbet af et par uger

17:15, 23. apr 2008 | Hans-Henrik Hare

Caroline Wozniacki venter at blive klar til WTA-turneringen i Berlin 5. maj. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki venter at blive klar til WTA-turneringen i Berlin 5. maj. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

WTA-turneringen German Open i begyndelsen af maj bliver med dansk deltagelse.

Det siger Caroline Wozniacki til ekstrabladet.dk, efter at hun den seneste tid har været plaget af en skade, der blandt andet holder hende ud af Prague Open i den tjekkiske hovedstad næste uge.

Hvilket fik hendes far, Piotr, til at vare sig mod et hurtigt comeback tirsdag.

- Caroline har stadig mange smerter, og det gik ikke så godt, da hun forsøgte at gå på træningsbanen for første gang i dag (tirsdag, red.), sagde Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet tirsdag.

Men allerede onsdag har der været fremgang at spore, og det får Caroline Wozniacki til at tro på en snarlig tilbagevenden til den professionelle WTA Tour.

- Min ankel er stadig øm, men jeg regner stærkt med, at jeg kan deltage i Berlin, siger hun onsdag til ekstrabladet.dk.

Derefter følger en turnering i Rom, inden French Open begynder 26. maj.

Annonce