Tennis

Boksning og isbad: Sådan træner Caroline

Caroline Wozniacki afslører op til showkampen mod Serena Williams sine træningsmetoder

  • Caroline Wozniacki og Serena Williams mødes i nat klokken 021 i New York (Foto: Anders Brohus)
Caroline Wozniacki og Serena Williams mødes i nat klokken 021 i New York (Foto: Anders Brohus)

I et døgn, hvor Maria Sharapova er taget med det forbudte stof Meldonium i kroppen, så skal Carolie Wozniacki spille showkamp mod Serena Williams i New York, og samtidig løfter hun lidt af sløret for sine træningsøvelser.

- Når jeg er i en træningsperiode, så er jeg på banen tre-fire timer om dagen og laver øvelser i fitness-centeret i et par timer. Jeg mixer det en del for mit hoveds skyld, siger Wozniacki til Wellandgood.com.

- Jeg plejer også at løbe en del distance-løb og interval-træning, for jeg er nødt til at være hurtig. Jeg laver også øvelser i poolen, da det hjælper mine led og er godt til at restituere, siger Wozniacki.

- Og så er der bokse-træning, som jeg elsker, siger Wozniacki, der også har en særlig ting til, når hun skal præstere og restituere.

- Jeg går en del i isbad. Det er ikke behageligt, men det føles fantastisk bagefter, og det hjælper virkelig, siger Wozniacki.

Natten til onsdag er Serena Williams modstanderen i Madison Square Garden i New York.

- Hun er en af mine bedste venner, og det er sjovt at have en som hende på Tour'en. En, der forstår, hvad du laver, og du virkelig kan relatere til, siger Wozniacki.

Ekspert er overrasket
Mens Caroline Wozniacki og Serena Williams har travlt med at lægge billeder op af hinanden, så er ingen af de to kommet med opmuntrende ord til Sharapova efter doping-fælden klappede.

Måske fordi russeren er en type, der går sine egne veje. Det er i hvert fald sådan, tenniskommentator Michael Mortensen beskriver hende over for Ekstra Bladet.

- Hun har altid været meget reserveret over for de andre spillere. Men jeg vil ikke sige, at hun har haft noget dårligt ry. Men hun har været meget meget reserveret, siger Michael Mortensen.

Tennis-eksperten blev selv forbløffet, da der var tæppefald tirsdag aften, hvor Sharapova fortalte, at hun var blevet taget for doping.

- Hun har været ramt af så mange skader, så jeg regnede med, at hun ville fortælle tennisverdenen, at hun ville lægge ketsjeren på hylden, siger han.

- Det er en mærkelig historie. Hun har taget det her medikament siden 2006, og det er først her i 2016, at det er blevet ulovligt at bruge.

- Det er mærkeligt, at folk omkring hende ikke har informeret hende. Der er jo virkelig nogle, som har sovet i timen. Noget er gået fuldstændig galt her, siger Mortensen.

US OPEN TENNIS Tennis - 8. mar. 2016 Rystet tennisverden: Chokeret og skuffet over Sharapova

Resultatet af tirsdagens markante tilståelse rækker bredere end som så, mener den danske ekspert. Dopingafsløringen rammer således ikke kun Sharapova.

- Det er en utrolig uheldig situation, hun har bragt sig selv i. Men det er også uheldigt for tennissporten og WTA-Touren. Hun har haft - og har stadig - stor betydning for tennissporten. Nu har hun ødelagt det for sig selv, og hendes eftermæle kommer til at lide under det.

- Det værste er næsten, at nogle nu vil stile spørgsmål ved, om de mange flotte resultater, hun har haft gennem karrieren, også ville have været opnået, hvis hun ikke havde taget dette medikament, siger Mortensen.

Udover kampen mellem Caroline Wozniacki og Serena Williams, så spiller også Stan Wawrinka og Gael Monfils showkamp i Madison Square Garden. Showkampene er sat til at starte klokken 01.00 i nat.

Her fortæller Sharapova om sin doping:

Læs meget mere om Sharapova-sagen nedenfor, hvor du også får overblik over hendes karriere:

shara1.jpg Tennis - 8. mar. 2016 Knaldet for doping: Rusland regner med OL-billet til Sharapova

Singapore WTA Tennis Tennis - 8. mar. 2016 Fanget som nummer syv: Sådan virker Sharapovas super-doping

shara2.jpg Tennis - 7. mar. 2016 Efter dopingafsløring: Sharapova mister præmiepenge

shara.jpg Tennis - 7. mar. 2016 Tennis-stjerne indrømmer doping

US OPEN TENNIS Tennis - 8. mar. 2016 Rystet tennisverden: Chokeret og skuffet over Sharapova

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen