Caroline med forklæde og hårnet: Så er der serveret

Caroline Wozniacki serverede gratis mad for ældre i Hongkong, før hun tirsdag skal servere en favoritsejr på vej til et titelforsvar

Caroline Wozniacki ladede op til WTA-turneringen i Hongkong ved at servere med for ældre mennesker. Foto: Rob Pronge/Rex/All Over Press
Caroline Wozniacki ladede op til WTA-turneringen i Hongkong ved at servere med for ældre mennesker. Foto: Rob Pronge/Rex/All Over Press

Det er ikke hver dag, Caroline Wozniacki ifører sig forklæde, hårnet og plastichandsker for at servere et måltid for værdigt trængende.

Men den øvelse håndterede hun også med et smil, da arrangørerne af turneringen Prudential Hong Kong Tennis Open mandag bad den forsvarende mester om at stille op til velgørenhed hos Food Angel på Hai Tan Street.

- Det er fantastisk, hvad de gør for lokalsamfundet. Jeg har hørt, at de uddeler 7.000 portioner mad hver dag, og det er er mange. Det er jeg glad for at være en del af, sagde hun til South China Morning Post, mens hun pakkede ris, grøntsager og kød.

Hun forklarede avisen, at hun er bedre til at bage end til at lave mad, så undskyldte hun ellers overfor de spisende, at der var så mange fotografer med, da de havde belønnet hendes servering med klapsalver.

Danskeren spiller først tirsdag sin førsterundekamp mod canadiske Eugenie Bouchard, så hun har også fået tid til at lege turist med sin far og træner, Piotr Wozniacki.

Caroline, der er tredjeseedet efter Elina Svitolina og Venus Williams, har revanche til gode mod den tidligere Top 10-spiller, som i 2014 vandt deres enlige opgør i semifinalen i Wuhan.

De to kan forventes på banen cirka klokken 14.30 dansk tid.

- Jeg har selvtillid og føler mig godt tilpas og håber at kunne holde mit momentum i gang. Jeg kan lide at spille her, og det var en god turnering for mig sidste år.

- Jeg vil nyde denne uge og prøve at forberede mig godt til sæsonfinalen i Singapore, hvor jeg ønsker at slutte sæsonen stærkt af, siger hun til South China Morning Post.

Se også: Har smidt tøjet med Wozniacki: Før skammede jeg mig over min krop

Se også: Sagde nej til 15 millioner: Wozniackis kæreste er arbejdsløs

Se også: Caroline i eksklusivt selskab med legender: Kun otte har præsteret dette

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen