Sport 3 timer siden
Helten: Nu er vi guldfavoritter
Håndbold 4 timer siden
BSV knuser konkurrenter i DM-finale
Formel 1 4 timer siden
Sådan reagerede Palmer på Kevin-kollision
Boksning 5 timer siden
Micki bokser skæbnekamp i to kilometers højde
Premier League 5 timer siden
Skifte på plads: Dansk stjerne får tre år i Premier League
Premier League 5 timer siden
Milevidt fra mesterskabet: Men her slår United alle de andre
Premier League 6 timer siden
Rafael Benitez fortsætter som manager hos engelsk nedrykker
Tennis 6 timer siden
Midt i krisen: Wozniacki kåret til lækreste OL-atlet nogensinde
Premier League 7 timer siden
Iskolde rivaler: Nu skal Pep og Mourinho slås om Manchester
EM 2016 7 timer siden
Italiensk landsholdsboss: Pizza og pasta forbudt
Formel 1 8 timer siden
Hurtigere racer til Kevin: Sådan gør ny motor for alvor forskel
Superligaen 9 timer siden
Ekspert forklarer: Agger kan først komme næste uge
Cykling 9 timer siden
Sprinterne blev snydt i Giroen
FC Midtjylland 10 timer siden
Så meget vil de tjene: Fischer-handel kan sende millioner til FC Midtjylland
FC København 10 timer siden
FCK-svensker: Kedeligste år nogensinde
Tennis 11 timer siden
French Open-vinderen sparer kræfter i anden runde
Håndbold 12 timer siden
Derfor var de nøgne: Håndbold-pigerne var kåde
OL 2016 13 timer siden
Vingaard færdig i FCN - men i spil til OL
Premier League 13 timer siden
Planen er lagt: Her er Mourinhos ønskeseddel
Premier League 13 timer siden
Arsenal henter schweizisk granit til midtbanen
Tennis

Efter dopingafsløring: Sharapova mister præmiepenge

Det kan mærkes på bankkontoen, at dopingfælden er smækket i for Maria Sharapova

Hør, hvad Sharapova sagde på pressemødet her (Video: AP)
1/2
Næste »

I årevis har Maria Sharapova både været en af de mest populære og bedst betalte idrætskvinder i verden.

Ifølge Forbes var hun i 2015 nummer 26 på listen over verdens bedst betalte sportsstjerner med en indtjening, der rundede 253 mio. kroner, hvilket gør hende til verdens bedst betalte kvindelige atlet.

shara.jpg Tennis - 7. mar. 2016 Tennis-stjerne indrømmer doping

Men med mandagens dramatiske indrømmelse af, at hun er blevet testet positiv for det forbudte stof meldonium, risikerer hun også at måtte vinke farvel til en del af formuen.

Dopingafsløringen betyder, at hun mister de 3,4 mio. kroner hun tjente på at nå kvartfinalen ved Australien Open, hvor hun tabte til Serena Williams. Det skriver Herald Sun.

Hun risikerer også med stor sandsynlighed to års karantæne, og så kan karrieren og den fortsatte indtjening være røget for den 28-årige russer.

- Jeg har svigtet mine fans og jeg har svigtet sporten. Jeg ønsker ikke at ende min karriere på denne måde. Jeg håber virkelig, at jeg får endnu en chance for at spille i denne sport, lød det fra Sharapova ved mandagens pressemøde i Los Angeles.

Hendes advokat, John Haggerty, oplyser til New York Times, at han forventer, at den officielle karantæne træder i kraft 12. marts. Han oplyser videre, at Maria Sharapova ikke vil afvente udfaldet af B-prøven.

De fleste havde forventet, at emnet for mandagens pressemøde ville være et karrierestop.

Maria Sharapova chokerede sit publikum på mandagens pressemøde. (Foto: AP) Maria Sharapova chokerede sit publikum på mandagens pressemøde. (Foto: AP)  

I stedet meddelte Sharapova, at hun er testet positiv for stoffet meldonium, som blev sat på den forbudte liste 1. januar i år. Tennisstjernen siger, at hun fik stoffet i sig via medicin, hun har taget i årevis.

- Jeg tager det fulde ansvar. Det er mit ansvar, hvad jeg putter i min krop, siger Sharapova på et pressemøde.

Se også: Stopper hun? Skadesramt tennisstjerne med 'kæmpe nyhed'

Russeren fik besked af Det Internationale Tennisforbund (ITF) for nogle dage siden, og hun vil nu samarbejde med organisationen.

Flere tennisudøvere er testet positive på grund af meldonium siden nytår.

Allerede søndag havde Sharapova meddelt, at hun ville komme med en stor nyhed mandag aften. Men ikke mange havde forudset denne melding.

De fleste gætterier gik på, at russeren måske ville annoncere sit karrierestop, men den tidligere verdensetter fortæller, at hun ikke vil ende karrieren på denne måde.

CHINA WUHAN OPEN TENNIS TOURNAMENT Tennis - 6. mar. 2016 Derouten fortsætter: Laveste placering i otte år

Den femdobbelte grand slam-vinder har meldt afbud til denne uges WTA-turnering i Indian Wells på grund af en skade.

Det er venstre arm, den er gal med hos 28-årige Sharapova. Hun har døjet med smerter i armen hele 2016, men stillede dog i januar op i Australian Open, hvor hun tabte i kvartfinalen til Serena Williams.

Siden har hun ikke været i kamp.

Sharapova brød igennem på den internationale tennisscene, da hun i en alder af bare 17 år og 75 dage vandt Wimbledon i 2004.

Maria Sharapova er en af tennis-sportens største stjerner. (Foto: AP) Maria Sharapova er en af tennis-sportens største stjerner. (Foto: AP)  

Siden har hun også vundet US Open (2006), Australian Open (2008) samt French Open to gange (2012, 2014). I alt er det blevet til 35 WTA-sejre.

Men imellem de mange sejre på kvindernes tour har skader været et tilbagevendende problem for den russiskfødte Sharapova, der har boet i USA, siden hun var syv år.

Se også: Beslut dig, Caroline! Glas og galla eller Grand Slam?

I 2013 gik hun således glip af halvdelen af sæsonen på grund af en skade i skulderen.

Som professionel tennisspiller har Sharapova "kun" tjent knap 37 millioner dollar i præmiepenge. Alligevel betegnes hun som den bedst betalte kvindelige sportsudøver på tværs af alle sportsgrene.

Dette skyldes ikke mindst en række lukrative sponsoraftaler med blandt andet Nike, hvor hun har sin egen tøjserie. Derudover har hun stiftet selskabet Sugarpova, der laver slik og andre søde sager.

Sharapova er aktuelt nummer syv på kvindernes verdensrangliste.

Australian Open Tennis Tennis - 5. mar. 2016 Nyt flop: Caroline taber til verdens nummer 84

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen