Fodbold-legende skiftede sport: Nu er han pludselig tæt på tennis-toppen

Paolo Maldini har kvalificeret sig til den professionelle tennisturnering Milano Open efter han sammen med sin doublemakker har klaret kvalifikationen

TV: Paolo Maldini blev kåret som den bedste forsvarer nogensinde i Champions League af danskerne, der deltog i afstemningen.

Paolo Maldini er en stor Milan-legende, men han er åbenbart også en særdeles habil tennisspiller.

Siden den 48-årige tidligere professionelle fodboldspiller lagde støvlerne på hylden i 2009, har han spillet en del tennis.

Det er han åbenbart så god til, at han nu har kvalificeret sig til en professionel turnering.

Paolo Maldini og makkeren Stefano Landonio har klaret kvalifikationsrunden til Milano Open og er nu klar for hovedturneringen på ATP Challenge Touren

Paolo Maldini er en såkaldt One-club-player. Han har spillet hele sin karriere i Milan, hvor det blev til flere end 600 kampe, lige som han står noteret for 126 landskampe for Italien.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ready for the Aspria Milano ATP Challenger

Et opslag delt af Paolo Maldini official (@paolomaldini) den


Maldini og hans doublemakker spillede sig videre til hovedturneringen i Milano Open på Aspira Harbour Club.

Faktisk faldt Paolo Maldini for boksesporten, da han lagde støvlerne på hylden. Men den store kærlighed endte det ikke med til slagsmålene mellem tovene. Til gengæld blev han ’forelsket’ i tennissporten.

- Vi vidste, vi kunne spille godt. Men det her var vores første konkurrence. Tidligere har vi spillet nogle velgørenhedskampe, fortæller doublemakkeren Stefano Landonio.

Han uddyber:

- Men Paolo har kun spillet tennis i fem-seks år, så han kæmper naturligt lidt med det tekniske niveau. I betragtning af, hvad han tidligere har præsteret, er han fantastisk stærk både psykisk og fysisk. Mentalt er han virkelig stærk, konkluderer doublemakkeren.

Paolo Maldini har andre interesser og forretninger uden for fodbolden, forklarede han i et interview i 2015.

- Jeg har min egen plan for, hvordan det virkelig liv er. Jeg spiller tennis nu og elsker det. Jeg dyrkede boksning og det var meget sjovt, men det er en hård og fantastisk sport, sagde han i interviewet for et par år siden.

Milano Open i tennis spilles i perioden 26. juni til 2. juli.

Se også: Gigantsalg: Berlusconi sælger AC Milan

Se også: Du er ikke alene, Bruun: De fik også stjålet deres medaljer

Se også: Milan-legende overhaler David Beckham

kommentarer
Vis kommentarer

Mest læste i tennis
Seneste i tennis
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen