Kæmpe gyser: Wozniacki slår verdens bedste!

Caroline Wozniacki har besejret verdens nummer 1 Karolina Pliskova i kvartfinalen i WTA-turneringen i Toronto

Wozniacki om kæphøj kæreste og frække bikini-billeder: Se hele programmet her

Se også: Caroline truer dommer: Det bliver dyrt for dig!

For første gang nogensinde har Caroline Wozniacki slået en spiller, der er nummer et på verdensranglisten.

Det er en kendsgerning efter, at Caroline Wozniacki sent fredag aften besejrede tjekkiske Karolina Pliskova med 7-5, 6-7, 6-4 i kvartfinalen ved Rogers Cup i canadiske Toronto.

Kampen varede mere end fem timer, da første sæt blev spoleret af den ene regnvejrspause efter den anden.

I tredje og afgørende sæt var Wozniacki bagud med 2-4, men brød tilbage og vandt til sidst kampen, der startede allerede klokken 18.30.

- Det var lidt crazy. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg gjorde. Jeg fightede bare. Jeg spillede ikke dårligt, men regnen var måske et godt tegn. Jeg tror, at det var meningen, jeg skulle vinde i dag, sagde Wozniacki efter kampen.

Wozniacki og Pliskova gik ind og ud fire-fem-seks gange i første sæt og til sidst blev det lidt komisk. Foto: AP
Wozniacki og Pliskova gik ind og ud fire-fem-seks gange i første sæt og til sidst blev det lidt komisk. Foto: AP
 

Danskeren var særligt glad for at besejre verdens nummer et.

- Hun har haft et utroligt år, så det er specielt for mig at vinde mod hende, siger Wozniacki, der takkede publikum i Toronto for at blive til kampen trods de mange regnpauser i starten.

Uden regnpauser varede kampen næsten tre timer, men danskeren har løbet maraton tidligere, og hun er nu klar til semifinalen, hvor amerikanske Sloane Stephens eller tjekkiske Lucie Safarova venter.

- Jeg er klar til at spille i morgen, jeg skal bare have lidt massage, siger Wozniacki.

Wozniacki spillede en forrygende kamp. Foto: AP
Wozniacki spillede en forrygende kamp. Foto: AP
 

Efter de første tre partier, der alle blev tabt, var der dog ikke meget, der tydede på dansk sejr. Caroline Wozniacki var frustreret, da hun med sin andenserv skulle og foran med fordel skulle forsøge at reducere til 1-3..

Den kroatiske dommer Marija Cicak ville have Wozniacki til at serve, selvom det regnede, men det nægtede danskeren.

- Hvis der sker noget, så vil jeg sagsøge dig og WTA. Det vil blive meget dyrt for dig, rasede Wozniacki mod dommeren, der dømte kvindernes OL-finale i sommer og også tidligere har dømt Wimbledon-finale og US Open-finale.

Danskeren kom efter flere regnvejrspauser bagud 1-5 i første sæt, men vandt så seks partier i træk og vandt åbningssættet med 7-5 mod tjekken, som Caroline Wozniacki nu fører 5-2 mod i indbyrdes opgør, selvom tjekken før fredagens kamp havde vundet to af årets tre kampe.

I andet sæt kunne ingen af spillerne bryde hinanden, og så vandt Pliskova 7-6 efter 7-3 i tiebreak. I tredje og afgørende sæt fulgtes de spillere ad til 2-2, men så brød tjekken, og det lignede en afgørelse, men Wozniacki vendte mirakuløst 2-4 til 6-4 i et episk drama, der må rangere blandt de allerstørste kampe nogensinde i Caroline Wozniackis karriere.

Caroline Wozniacki har flere gode veninder verden over. En af dem er Ivanovic. Foto: All Over Press Sport og Spil Carolines vennekreds: Her er jetset-netværket

Caroline Wozniacki har tjent over 150 millioner kroner i rene præmiepenge. Senest vandt hun en turnering i Hongkong, og selvfølgelig er sponsorer som Rolex og Adidas med på billedet. Foto: AP Sport og Spil Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul

Det kører for Caroline Wozniacki i US Open, hvor hun er klar til kvartfinalen mod Anastasija Sevastova. Inden da har hun givet sig tid til at besvare spørgsmål fra Ekstra Bladets læsere. Foto: AP Sport og Spil Læserne griller Caroline: Her betaler jeg min skat

Wozniacki med lækker baghånd mod Pliskova. Foto: AP
Wozniacki med lækker baghånd mod Pliskova. Foto: AP

David Lee vil ikke blande sig i, hvor lang Caroline Wozniackis karriere bliver, og han ved, hvornår han skal lade hende være i fred. Privatfoto Sport og Spil Carolines forelskede kæreste: Hun skinner som menneske

Caroline Wozniacki er stolt over sine billeder i Sports Illustrateds Swimsuit Edition. Foto: Troels Christensen Sport og Spil Wozniacki om nye bikini-fotos: Derfor smider jeg tøjet - igen

Caroline Wozniacki inviterer en tur ind bag kulissen i det omrejsende tenniscirkus, hvor bolde ikke bare er bolde. Foto: AP Sport og Spil Carolines afslører: Sådan foregår det i omklædningsrummet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen