Kvitova er klar til Wozniacki-møde efter sejr i Beijing

Petra Kvitova besejrede Varvara Lepchenko og møder Caroline Wozniacki i tredje runde i China Open

6-4, 6-4 blev cifrene i Petra Kvitovas favør i kampen mod amerikanske Varvara Lepchenko. Foto: AP
6-4, 6-4 blev cifrene i Petra Kvitovas favør i kampen mod amerikanske Varvara Lepchenko. Foto: AP

Petra Kvitova bliver modstanderen for Caroline Wozniacki i tredje runde i WTA-turneringen China Open i Beijing.

Det står klart, efter at den hårdtslående tjekke tirsdag kom videre fra anden runde.

6-4, 6-4 blev cifrene i Petra Kvitovas favør i kampen mod amerikanske Varvara Lepchenko.

Petra Kvitova brød sin modstanders serv to gange i første sæt, mens Varvara Lepchenko kun kunne svare igen en gang.

Det samme skete i andet sæt, hvor Kvitova også brød to gange, og så vandt den 27-årige tjekke for ottende gang af otte mulige over Varvara Lepchenko.

Petra Kvitova og Caroline Wozniacki har mødt hinanden 11 gange siden 2009.

Seks gange har tjekken vundet, heriblandt de to seneste indbyrdes kampe.

Petra Kvitova sejrede med cifrene 6-2, 6-4, da hun og Wozniacki senest spillede mod hinanden ved OL i Rio sidste år.

Danskerens seneste sejr ligger tre år tilbage.

Petra Kvitova blev i december sidste år udsat for et knivoverfald.

Det holdt hende væk fra tennisbanerne i lidt under et halvt år.

I september nåede Petra Kvitova frem til kvartfinalen i grand slam-turneringen US Open, der bliver spillet på hardcourt.

Hardcourt er også underlaget i Beijing.

Se også: Sharapova overvinder sættab og besejrer landsmand

Se også: Verdensetter trækker sig

Se også: Efter stor forvirring: NU er Carolines sæson-finale sikker

Caroline Wozniacki er stolt over sine billeder i Sports Illustrateds Swimsuit Edition. Foto: Troels Christensen Sport og Spil Wozniacki om nye bikini-fotos: Derfor smider jeg tøjet - igen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen