Tennis

Murray slår sig nemt forbi tysker med blodtud

Andenseedede Andy Murray skal i næste runde af Australian Open op mod hårdtslående australier

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)

Andy Murray, der på papiret står til at nå finalen ved tennisturneringen Australian Open, spillede sig tirsdag forholdsvis ubesværet videre til anden runde.

Han besejrede tyske Alexander Zverev i tre sæt med cifrene 6-1, 6-2 og 6-3 på en solbeskinnet Margaret Court Arena i Melbourne.

Verdensranglistens nummer to vandt i løbet af blot 71 minutter de to første sæt mod 18-årige Zverev, der dog ydede en anelse mere modstand i tredje sæt.

Her reddede tyskeren to matchbolde, før skotske Murray slog det sidste søm i kisten.

Forinden havde Zverev døjet med næseblod. Da han i begyndelsen af kampen skulle serve, blev han tvunget til at bede om timeout og hidkalde hjælp for at få stoppet blødningen. Det lykkedes efter fem minutters tid.

Murray skal i årets udgave af turneringen forsøge at blive den første mandlige spiller i den såkaldte Open Era til at vinde en grand slam-turnering efter at have tabt finalen i samme turnering fire gange.

I næste runde møder Murray australieren Sam Groth, der er kendt for sin hårde serv.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen