Tennis

Overlegen Djokovic vinder ny finale

Serberen var aldrig udfordret i finalen ved ATP-turneringen i Indian Wells og slog Milos Raonic i finalen

  • Novak Djokovic viste nok engang, hvorfor han er klodens bedste tennisspiller, da han vandt enndu en finale. Denne gang i Indian Wells. (Foto: AP/Mark J. Terrill)
Novak Djokovic viste nok engang, hvorfor han er klodens bedste tennisspiller, da han vandt enndu en finale. Denne gang i Indian Wells. (Foto: AP/Mark J. Terrill)

Novak Djokovic viste igen, at han er verdens bedste tennisspiller.

Serberen kunne således sent søndag endnu en gang løfte et trofæ, da han ved ATP-turneringen i Indian Wells besejrede Milos Raonic 6-2, 6-0 i finalen.

Dermed vandt verdensetteren turneringen for femte gang. Djokovic hentede samtidig sin sjette sejr over Milos Raonic i lige så mange interne opgør.

BNP Paribas Open, som er turneringens navn, rangerer lige under de store grandslam-turneringer, og den er en Masters 1000-turnering.

Novak Djokovic lagde hårdt ud og brød allerede i første parti Milos Raonics serv, og herfra gik det lystigt for Djokovic, der bragte sig foran 5-1.

Raonic holdt dog sin serv, men Djokovic fik tre sætbolde i sit efterfølgende serveparti.

Her bed Raonic dog fra sig, og først på den tredje sætbold lykkedes det serberen at vinde sættet 6-2.

Se også: Tennis-stjerne gør god reklame: Salg af dopingstof eksploderer

I andet sæt fortsatte mønstret.

Djokovic brød hurtigt og bragte sig foran 2-0. Herefter sled og slæbte Raonic for at holde sin serv, men det lykkedes ikke, og Djokovic bragte sig yderligere foran.

Milos Raonic, der i semifinalen brugte tre sæt på at besejre David Goffin, var aldrig for alvor inde i opgøret. Hertil var modstanden fra Djokovic for stor.

Det blev hurtigt 4-0, og igen måtte Raonic slide for at holde sin serv.

Igen lykkedes det ikke, og ved stillingen 5-0 servede Djokovic sejren hjem efter en time og fem minutters spil.

Titlen var samtidig Novak Djokovic' 27 Masters 1000-sejr, og vinder Djokovic en mere af slagsen, så tager han også rekorden der.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen